Hardenberg udnævnt til nordisk madambassadør
Den grønlandske kok og kogekone Anne Sofie Hardenberg er udnævnt til Ny Nordisk Mad-ambassadører under nordisk ministermøde.

Udover Anne Sofie Hardenberg blev Michael Björklund fra Åland og Leif Sørensen fra Færøerne blev udpeget til Ny Nordisk Mad ambassadører i forbindelse med nordisk ministermøde i Björneborg.
De tre nye Ny Nordisk Mad ambassadører slutter sig til 11 allerede udpegede. De har til opgave at formidle og skabe opmærksomhed om Ny Nordisk Mad programmet fra Nordisk Ministerråd. Programmet blev præsenteret af Nordisk Ministerråd i Folketinget i forbindelse med Nordisk Råds Session i København sidste år. Ambassadørerne har alle stået bag initiativer for at fremme nordisk mad og madkultur.
De nordiske fødevareministre samt landbrugs- og fiskeriministre blev enige om at uddele et nyt hædersdiplom for Ny Nordisk Mad på 100.000 DKK. Hædersdiplomet kan gives til en person eller en organisation, der har gjort en særlig indsats for at fremme, synliggøre og udvikle nordisk mad og madkultur. Det uddeles i 2007 i forbindelse med et arrangement for Ny Nordisk Mad af Nordisk Ministerråd.
Arbejdet med programmet Ny Nordisk Mad går særdeles godt ifølge norden.org. Der er blandt andet etableret et tæt samarbejde med Nordisk Innovations Center, som støtter 6 innovationsprojekter i perioden 2007-2009 med ca. 12 MDKK inden for programmets satsningsområder.