Hanne O’Reilly og de små kunstværker

Som helt ung forsøgte Hanne O’Reilly at få en uddannelse som keramiker. Af forskellige årsager mest de økonomiske blev det ikke til noget. En uddannelse som klinikassistent og senere en uddannelse som tandplejer var en mere sikker vej at gå, og Hanne O’Reilly arbejder i dag på en klinik i Odense.

- Det skal nok lykkes for mig at komme til at arbejde med min kunst på fuldtid, fortæller Hanne O’Reilly, da vi besøger hende i hendes spændende lille og meget gamle byhus med udsigt til havnen i hjertet af Faaborg. Huset er fra 1845. Når man hedder O’Reilly til efternavn, er det ikke overraskende, at man er irsk gift.

Hanne O’Reilly har lært sig selv at lave sine små kunstværker. Store og små isbjørne, isbjørne der kravler på fade og på isen, men også nogle meget spændende grønlandske mennesker og mennesker fra Afrika, tryller Hanne O’Reilly frem med sine sikre hænder.

Hanne O’Reilly er født i Arsuk og blev adopteret som 2-årig

- Jeg var to år, da jeg blev alvorlig syg. Jeg kom på Rigshospitalet. Da jeg blev rask, kom jeg på børnehjem her i Danmark. Nogen har den gang ment, at det var bedst for mig at blive i Danmark. Jeg blev adopteret af en familie på Fyn. Min adoptivmor kom fra England. Vi boede i en mindre by på Fyn, hvor jeg har haft en tryg barndom, fortæller Hanne O’Reilly med let fynsk dialekt.

Har aldrig været i fødebyen

På den oprindelige dåbsattest står der Astrid Caroline Sofie Petrine Jacobsen. I forbindelse med adoptionen blev det ændret til Hanne Astrid.

- Min første erindring er, at jeg kan huske et værelse med nogle små senge. Jeg tænker, at det må være børnehjemmet.

Hanne O’Reilly har altid vidst, at hun kom fra Grønland. Efterhånden som årene gik, blev det mere og mere presserende for hende at få skabt klarhed over sin fortid. Det var dog først da hun var i midten af tyverne, at hun fik taget kontakt.

- Jeg sendte simpelthen min dåbsattest til Arsuk, og fik så hjælp til at finde min familie. Rejste senere til Nuuk, hvor jeg fik hilst på en del af min familie. Arsuk har jeg desværre ikke været i endnu. Det må blive på et andet tidspunkt.

- Det var så dejligt at komme til Grønland og ligne alle de andre. Det havde jeg brug for, fortæller Hanne O’Reilly med stor glæde.

Grønland er med i kunsten og livet

Det grønlandske betyder meget. Billeder af bedsteforældrene hænger på væggen i stuen. På det flot pyntede juletræ er der grønlandske flag. I Faaborg er der en kajakklub, som hedder Malik, hvor medlemmerne selv bygger de grønlandske kajakker, som de bruger. Her er sportspigen Hanne O’Reilly med, og glæder sig allerede til foråret, når hun igen kan komme ud på vandet med sin kajak. Det for Hanne O’Reilly svære grønlandske sprog, har hun forsøgt at tilegne sig lidt af.

Det er isbjørnene, som kunstneren Hanne O’Reilly er mest kendt for. For nogle år siden fik hun etableret en lille butik i kælderen til sit hus, hvor hun i sin sparsomme fritid arbejdede og solgte sin kunst. Desværre kom coronaen, og så blev butikken lukket. Hendes værker er til gengæld blevet solgt i Tivoli i København 1. august og i Nordatlantisk Hus i Odense, når der er julemarked.

-Jeg kommer tilbage til min grønlandske identitet, når jeg arbejder med mine isbjørne. Min identitet, har jeg jo ikke fået forærende, det har jeg selv måttet finde ud af.