GUX-elever udstiller coronakunst

Kunstudstillingen som er mest forbeholdt gymnasieelever og lærerne selv er inspireret af coronavirus og at skulle holde sammen på afstand.

GUX Nuuk elever udstiller deres egen kunst om coronavirus. Udstillingen er dog forbeholdt andre elever og lærere i gymnasiet, da skolen endnu ikke er åbnet for udefrakommende.
Offentliggjort

Kunstudstillingen i GUX har temaet #aparttogether (at holde afstand sammen, red.). Inspirationen er den lille, usynlige virus, der på kort tid har sendt alle i stuearrest og påvirket alles dagligdag.

Udstillingen er inspireret af #aparttogether, som kommer fra Danmark. Det er et hashtag, der samler alle værker om coronasituationen. Elevernes udstilling hedder "Indtryk og udtryk - COVID-19”.

Malerier og fotos beretter om elevernes tanker og følelser om virusset, der lukker millionbyer ned og som har lært os begreber som samfundssind, smittespredning og værnemidler.

- Jeg er meget stolt over elevernes præstationer. De fik fri leg med materialer og ideer, og de har bare taget opgaven til sig og udtrykt egne meninger og tanker om covid-19. De får stor ros herfra, siger læreren Nina Thomsen.

Nogle elever fokuserer på sammenhold, mens andre sætter spotlys på de konsekvenser, som covid-19 efterlader. Udstillingen er forbeholdt gymnasiets elever og lærere, da GUX endnu ikke er åbnet op for udefrakommende på grund af corona. Sermitsiaq.AG har fået særlig tilladelse til at snakke med kunstelever om deres kunst.

Frida Larsen: Mit maleri viser en nøgen kvinde, der sidder alene på sit værelse. Månen symboliserer kvindelighed. Kvinden på maleriet har grædt, og temaet i mit maleri, der kaldes ”Værelsesfølelse” er følelser som angst, depression og ensomhed, der blusser op under isolationen.

Arnatsiaq Rosing-Ingemann: Mit maleri hedder ”2020 Cancelled”. Det fortæller om, at vi ikke skal rejse, hvis vi vil passe på os selv og andre. Ved at rejse risikerer vi at blive smittet og smitte andre med covid-19. Derfor bliver vi hjemme.

Nuunni Rosing Jakobsen: Jeg har lavet installationskunst. Mine tegninger og illustrationen viser, hvordan vi skal holde afstand. Planen var ellers at lave en ramme med butikkens indre, men jeg manglede lidt materialer. Jeg lavede denne illustration for at udfordre mig selv.

Aggu Christensen og Nino Baadh: Vi har lavet VR-skulpur. Billedet er tegnet digitalt, som viser et hospital. Der er en illustration med en læge og døden, der begge skubber coronavirusset i hver deres retning. De kæmper mod hinanden.

Casper Eliassen og Nikki-Aqqalu Madsen: Vi gik ud for at hente inspiration i naturen. Vi fandt en iskosse, hvor der også var tang. Vores to illustrationer viser, hvordan forureningen er en usynlig pest, der langsomt ødelægger Arktis. Isen bløder. De tredje illustration viser, hvordan samfundet er opbygget. Stenene og brædderne hænger sammen. Hvis coronavirusset rammer og en smittet holder sig for tæt på andre, vil hele samfundet falde sammen.

Laila Møller: Jeg har lavet land-art. Jeg har brugt malede stene og bragt dem sammen for ligesom at bruge vores tema ”apart together”. De mørke farver viser pengegriskheden, og hvordan magtmisbrug desværre fører til penge. De pengegriske bruger penge på hurtige, måske uholdbare løsninger. De lyse farver illustrerer dem, der arbejder for de bedste løsninger. Der er revner i dem, der viser, at de er udfordret. Mit værk hedder RevoReal.

Minik Steenholdt: Jeg har lavet tre malerier. Første maleri med vandet illustrerer samfundet før corona. Baggrunden er lys. Andet maleri viser, at vandet er begyndt at splittes ad. Det er under coronaen, samfundet splittes og baggrunden er dyster, mørk og skræmmende. Vi bliver også splittet indeni, så maleriet illustrerer også psyken. Sidste maleri viser dråber, der lander og samler sig igen. Alligevel er der forsat mørkt baggrund. Den illustrerer, at vi stadigvæk er forandrede, men at vi er samlet igen.

Jaakusaaq Sørensen: Jeg har tegnet et billede. Et menneske der sidder bag tremmer. Mennesket, som er mig, er glad, selvom han er isoleret. Jeg bruger det til at vise, at jeg er glad for at være alene med mine tanker og mine opgaver. Jeg trives under nedlukningen, så mit værk hedder ”Who is imprisoned?” (hvem er fængslet, red.) Hvem er isoleret? Mig eller andre?

Natuk Berthelsen: Mit værk er i den positive ende af illustrationer om coronavirus. Det fortæller om det stærke sammenhold og bånd mellem venner, familier og elskende. Trods coronavirus er der stadig elskende og sammenhold.

Karl Frederik Olsen: Mit værk hedder ”Tragic Medicine”. Det er dystert og fortæller om virkeligheden om corona. I alle hjørner i maleriet er der små fortællinger om coronasituationen, som virksomheder, der lukker. Læger med ekstra værnemidler og mennesker, der isolerer sig. Man kan sige, at det er mere realistisk og tager fat om flere aspekter i samfundet.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS