Grønlandske studerende i samtale med statsministeren

De studerende ankom med busser fra både Aalborg, Aarhus, Odense og København for at deltage i dialogmøde tirsdag eftermiddag med statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) og uddannelsesminister Christina Egelund (Moderaterne) på Marienborg nord for København. 

Fordomme

Anledningen var de studerendes velbefindende i Danmark. For to ud af tre grønlandske studerende bliver mødt af fordomme i deres studiemiljø, og hver femte oplever negativ forskelsbehandling. Det fører til både stres og følelsen af at stå udenfor fællesskabet. Det viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2023.

Derudover er der også en udfordring med at bevare tilknytningen til Grønland i studietiden, og det fører faktisk til, at kun halvdelen af de studerende vender tilbage til Grønland, når eksamensbeviset er i hus.

Svær overgang

Statsministeren indledte med at sige, at hun var til stede for at lytte og lære. – Jeg aner intet om, hvad det vil sige at være grønlandsk studerende i Danmark. Intet. Så jeg vil læne mig tilbage og lytte og blive klogere, lød det blandt andet fra talerstolen.

Flere af de studerende fortalte herefter, at overgangen fra Grønland til Danmark var svær, og at det ville havde være godt med mere hjælp og støtte undervejs for eksempel fra en trivselsvejleder eller mentor. Det blev også nævnt, at kulturel forberedelse i Grønland, inden afrejse til Danmark, ville lette overgangen. 

Uvidenhed om Grønland 

– Vi har en opgave med at finde ud af, hvordan vi informerer de unge bedre, inden de rejser til Danmark for at studere, sagde borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq S. Olsen, der var mødt frem til mødet sammen med borgmester Palle Jerimiassen fra Avannaata Kommunia: 

– Vi hører også, at mange studerende oplever stor uvidenhed om Grønland i Danmark. Nogle foreslog, at der blev undervist mere om det moderne Grønland på uddannelsesinstitutionerne, supplerede Palle Jerimiassen.

Sociale fællesskaber

En af de studerende, der var mødt frem til dialogmødet var Nukarleq Ivalo Jeremiassen, der blandt andet fortalte Mette Frederiksen om førstehåndsindtrykket af Danmark. 

– Jeg fortalte hende om, hvordan det Grønlandske Hus i Aarhus arbejder med at danne gode relationer mellem de studerende, som varer resten af universitetstiden og måske også hele livet. Det er et meget vigtigt fundament at have nogen at komme hjem til, som tilfældet er på kollegiet i Det Grønlandske Hus.

En anden studerende, der var mødt frem, var Alfred Mølgaard, der læser til maskinmester i Lyngby. 

– Jeg fik ret meget ud af det her møde, og så var det rart at møde andre grønlandske studerende. Der sker noget nu, og det er som om, at politikerne gerne vil ændre ved forholdene.

Konkrete ideer

For Mette Frederiksen var der meget at arbejde videre med: 

– Der er blevet peget på noget helt konkret som mulighed for flere praktikophold hjemme i Grønland, mens man er studerende i Danmark. Dertil blev der peget på, at kollegiet i Aarhus har fungeret godt for mange studerende, og det ser vi på, om vi kan udvide til flere byer. En del har givet udtryk for, at det ville være godt, hvis man var bedre forberedt på, hvad det vil sige at bo i Danmark, inden man kommer hertil herunder hjælp til mange af de praktiske spørgsmål, der følger, når man skifter adresse. Nu tager vi det hele med videre og ser på, hvad vi kan gøre fremadrettet, sagde Mette Frederiksen efter mødet til Sermitsiaq. 

Handlingsplan mod racisme

Fordomme, diskrimination og forskelsbehandling fyldte ikke så meget på dialogmødet, men det er noget, som regeringen arbejder videre med i handlingsplanen i forhold til racisme, der ventes i juni måned. 

– Der synes jeg jo også, at spørgsmålet om grønlændere i Danmark skal indgå. Noget af det, der blev fremhævet i dag er også, at det ville være godt at få højnet vidensniveauet i Danmark om det moderne Grønland, hvor der måske er en tendens til, at vi fokuserer på de historiske relationer. Grønland i dag er fuldstændig anderledes, og det er der mange af os danskere, der mangler indblik i, sagde Mette Frederiksen, der dog ikke ville gå så langt som til at pålægge den danske folkeskole at undervise om det moderne Grønland. 

– Vi er i gang med at sætte folkeskolen mere fri. Men det er i hvert fald en god dialog at have med folkeskolen. Vi skal klæde børnene i rigsfællesskabet bedre på, så de ved mere om hinanden. Det er en forudsætning for et ligeværdigt forhold, sagde Mette Frederiksen.