Grønlandsk film blev mest sete på festival

Den københavnske dokumentarfilm-festival, CPH:DOX, blev på grund af coronavirus omdannet til en online-begivenhed, og her har den grønlandske film ”Kampen om Grønland” markeret sig som den mest sete, oplyser arrangørerne.

Offentliggjort

Årets dokumentarfilm-festival blev en stor succes på trods af udfordringerne med coronavirus, der pludselig krævede, at arrangørerne måtte sadle om fra rent fysiske filmvisninger til udelukkende at agere i online.

65.000 billetter blev solgt til 8000 publikummer og efterspørgslen fortsætter, oplyses det i en pressemeddelelse.

-Vi er glade og dybt taknemmelige for den måde såvel publikum som filmbranche har taget imod den nye digitale version af festivalen. For tre uger siden vidste vi ikke, om vi ville overleve, i dag sidder vi tilbage med en følelse af, at vi sammen med vores publikum kollektivt har løftet os ind i en helt ny tidsalder, siger administrerende direktør Tine Fischer.

Publikum har særligt taget godt imod flere af de danske film. Blandt de fem mest sete film på festivalen er hele fire danskproducerede: åbningsfilmen ’Kampen om Grønland’ af Kenneth Sorento ender som årets mest sete filmj, fremgår det af en pressemeddelelse.

Top 5 over mest sete film i 2020

  1. Kampen om Grønland
  2. Songs of Repression
  3. Capital in the 21st Century
  4. The Kingmaker
  5. I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die

CPH:DOX 2020 fortsætter indtil 30. april. Det fulde onlineprogram kan findes på cphdox.dk/online

Powered by Labrador CMS