Øjenhøjde

Grønlands Råd for Menneskerettigheder er online

Grønlands Råd for Menneskerettigheder er i luften med en ny hjemmeside

Offentliggjort

www.pisinnaatitaaffikka.gl/www.humanrights.gl er nu blevet offentliggjort. Det er Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Hjemmesiden indeholder information om Grønlands Råd for Menneskerettigheder, lettilgængelig information om menneskerettigheder samt links til andre interesseorganisationer og organer, der arbejder indenfor menneskerettighederne.

Det oplyser formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Aaja Chemnitz Larsen, i en pressemeddelelse.

Hun fortæller, at hjemmesiden er forbundet med rådets nye Fcebook-side, 'Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi', hvori rådet løbende udsender information om menneskerettighedssituationen i Grønland og i verden, samt deler relevante nyheder.

- Hjemmesiden er en del af Rådets ønske om at udbrede kendskabet til menneskerettigheder. Vi vil arbejde på at udvikle hjemmesiden og generelt arbejde på at skabe opmærksomhed omkring menneskerettigheder i øjenhøjde.

Hjemmesiden er en blanding af information og konkret viden om menneskerettigheder samt redskaber til at hente hjælp hvis man mener ens rettigheder er krænket, blandt andet er der links til de forskellige interesseorganisationer, som er repræsenteret i rådet. Rådet kan ikke svare på henvendelser om konkrete problemstillinger, men giver gerne information om, hvor man kan hente hjælp. Rådet mødes to gange årligt.

Du kan finde link til hjemmesiden her og Facebook-siden her

Powered by Labrador CMS