Grønlands bedste maler
Efter sin uddannelse i Canada har hun været hjemme i Nuuk i fire år, men til sommer er Grønlands største talent som kunstmaler på vej ud i verden igen.

Et energisk og drømmende blik ser ud af vinduet:
– Jeg vil gerne udstille i New York, og jeg vil gerne have kritik, respons, møde andre kunstnere og blive påvirket, siger Maria Panínguak´ Kjærulff, som til sommer drager til New York på det anerkendte ISCP program.
Tag over hovedet
ISCP står for »International Studio & Curatorial Program,« som betyder »det internationale atelier og kurator program« hvor ISCP tilbyder kunstnere fra hele verden en mulighed for at opholde sig på Manhattan, en af verdens helt store kraftcentre inden for kunstverden.
– Når man er godkendt til at komme der, så får man, ud over et fast sted at arbejde, tilknytning til forskellige kuratorer, gallerier, kunstkritikere og andre kunstnere, fortæller Maria Kjærulff.
Meningen er at lade sig inspirere og hidtil har ISCP været vært for over 500 kunstnere fra 52 forskellige lande i verden. Maria Kjærulff er den første fra Grønland.
Læs resten af artiklen i Sermitsiaq...