Grønland ​oplever​ ​en​ ​gastronomisk revolution

Mad er ikke bare næring. Mad er også en social markør og kultur.

Det afspejler sig i sproget: eksempelvis ved tilberedning med grønlandske råvarer. Ordet ‘Kalaaliminiq’ betyder frit oversat ‘et stykke grønlænder.’

– Det er så stærk en identitetsmarkør at sige Kalaaminiq - et stykke grønlænder. Maden er en del af at differentiere sig fra resten af Rigsfællesskabet. Når vi spiser grønlandsk mad , viser vi, at vi ikke er danskere, selv om mange af os ligner danskere og kan tale dansk,« siger Natuk Olsen, ph.d. studerende på Ilisimatusarfik til sitet Videnskab.dk

Nationsopbygning over kogepladen
Natuk Olsen er i gang med at skrive en afhandling om, hvordan levende ressourcer som eksempelvis mad kan være en identitetsmarkør.

– Der er helt sikkert noget nationsopbygning i den gastronomiske udvikling, vi ser i øjeblikket. Det, at det er blevet moderne at lave ny grønlandsk mad af lokale råvarer, afspejler, at vi er i gang med at løsrive os fra Danmark, kan man godt sige, fortæller hun.

– Der har været en periode, hvor der var prestige i at spise dansk mad som flæskesteg og brun sovs. Det er det stadig i nogle bygder. Men især i byerne er der sket en modreaktion, og lokale råvarer har fået en renæssance, siger Natuk Olsen til videnskab.dk

Unge tager afstand
Men der findes naturligvis heller ikke en trend uden en modtrend. I dette tilfælde hos den unge generation.
Ny grønlandsk mad lavet af lokale råvarer, som man i nogle tilfælde selv har fanget, er dog ikke en trend blandt alle i Grønland. Nogle vil hellere spise burgere og pomfritter.

– Mange teenagere vil hellere spise udenlandsk mad, typisk fastfood. For dem er maden en måde at gøre oprør mod den voksne generation. Det er også meget typisk, at man i teenageårene tager afstand fra alt det med at tage ind til fjorden og tage med på jagt. Man mister interessen, men så kommer den igen, når man bliver ældre, siger Natuk Olsen til videnskab.dk.

Læs hele artiklen fra Videnskab.dk her.