Grønlændere nedlagde hvaler længe før antaget

I 1800-tallets hvalfangerbyer blandt kaptajnerne, spækskærerne og harpunérerne hed grønlandshvalen ganske enkelt en rethval - det var den rette hval at fange.

Men den konklusion var de langt fra de første til at nå.

Et danskledet forskerhold viser nu gennem fossilt DNA fra køkkenmøddinger, at de første mennesker i Grønland allerede kastede sig over de op mod 100 tons tunge giganter for mere end 4.000 år siden. Det skriver Videnskab.dk.

Overraskende viden
- Det mest opsigtsvækkende fund er utvivlsomt, at vi finder meget høje mængder af DNA fra grønlandshvalen. Det er ny og overraskende viden, for når man sammenligner med knoglefragmenter fra de samme køkkenmøddinger, ser man stort set aldrig hvalknogler, siger studiets førsteforfatter Frederik Seersholm ved Center for GeoGenetik, København Universitet, som i øjeblikket befinder sig i Perth, Australien på Curtin University.

Studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, giver et detaljeret billede af, hvordan inuit levede og af hvad, men endnu vigtigere markerer det en ny metode til at bruge fossilt DNA fra få gram jord til at løfte nye indsigter om fortidens folk.

Forskerne indrømmer, at de ikke kan udelukke, at inuit var ådselsædere, og at de store mængder hval-DNA stammer fra selvdøde hvaler, men de har svært ved at tro det.

Få harpuner
Problemet er, at arkæologerne har fundet meget få harpuner og lanser i de store dimensioner, som man forbinder med hvaljagt, så det er vanskeligt at bevise tesen.

Men forskerne peger på flere forhold, der sandsynliggør det.

For det første var der dengang rigtig mange grønlandshvaler, og oprindeligt var der bogstaveligt talt hvalsuppe i Diskobugten, så det er først i moderne tid, at grønlandshvalerne er blevet næsten udryddede af hvalfangst.

Dertil kommer, at der er en grund til, at hvalfangerne næsten udryddede rethvalerne - de var lette at fange.

De store dyr er milde af natur, søger ind på lavt vand og med en krop, som består af 40 procent hvalspæk, flyder de, når de er døde.

Det har inuit også nydt godt af.

Studier med DNA
- Vi vil gerne puste lidt til den arkæologiske debat om, hvad der skal til for at nedlægge en hval. Hvis de første grønlændere rent faktisk var i stand til at jage hvaler, vil det ikke være første gang, at man har undervurderet indfødte befolkningers evner, siger Frederik Seersholm til Videnskab.dk.

For Frederik Seersholm er det mest spændende ved den nye metode, at den kan løfte nye sider af historien frem.

- Det vil gøre det muligt at arbejde med en meget bredere vifte af materialer i studier med fossilt DNA, som i dag ofte beskæftiger sig med knogler, slutter han.