Gratis filmoplevelser til børn og unge

Buster - Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge - kommer nu til Grønland og viser film for børn og unge i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat

'Jag saknar dig' vandt i år BUSTER-prisen som Bedste Film til Ungdom for på modig vis at skildre et alvorligt emne, om hvordan vi kommer videre, når vi mister en af vores nærmeste. Foto: Buster
'Jeg er rund' fik special mention af kort- og dokumentarjuryen på dette års Buster Filmfestival og vises i pakken med nordiske kortfilm. Foto: Buster
'Jag saknar dig' vandt i år BUSTER-prisen som Bedste Film til Ungdom for på modig vis at skildre et alvorligt emne, om hvordan vi kommer videre, når vi mister en af vores nærmeste. Foto: Buster 'Jeg er rund' fik special mention af kort- og dokumentarjuryen på dette års Buster Filmfestival og vises i pakken med nordiske kortfilm. Foto: Buster 'Jag saknar dig' vandt i år BUSTER-prisen som Bedste Film til Ungdom for på modig vis at skildre et alvorligt emne, om hvordan vi kommer videre, når vi mister en af vores nærmeste. Foto: Buster 'Jeg er rund' fik special mention af kort- og dokumentarjuryen på dette års Buster Filmfestival og vises i pakken med nordiske kortfilm. Foto: Buster 'Jag saknar dig' vandt i år BUSTER-prisen som Bedste Film til Ungdom for på modig vis at skildre et alvorligt emne, om hvordan vi kommer videre, når vi mister en af vores nærmeste. Foto: Buster 'Jeg er rund' fik special mention af kort- og dokumentarjuryen på dette års Buster Filmfestival og vises i pakken med nordiske kortfilm. Foto: Buster
Offentliggjort

Nu kan du få en gratis filmoplevelse, hvis du er så heldig at være mellem 3 og 16 år og bor i Nuuk, Sisimiut eller Ilulissat.

For tredje år i træk pakker Buster Filmfestival nemlig rejsekufferten med et udvalg af de allerbedste børne- og ungdomsfilm og drager mod nord.

Denne gang lægger festivalen vejen forbi både Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og tilbyder alle i alderen 3-16 år et indblik i Busters film verden.

Projektet er støttet af Napa - Nordens Institut i Grønland, Det Kongelige Grønlandsfond samt Kulturfonden Danmark-Grønland. Det oplyser Buster i en pressemeddelelse.

Festivalfilm i 3 byer

Buster er Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge, og den løb af stablen i september med et rekordstort antal skoleelever og børnefamilier i de danske biografer. Nu er det grønlandske børn og unge, som kan nyde godt af Busters mange film, der sjældent finder vej ind i det almindelige biografrepertoire.

Siden 2009 har Nuuk været en fast destination for Busters mobile festivalprogram, men i år kan endnu flere grønlandske børn og unge opleve de fantastiske film, når Buster udvider med gratis visninger i Sisimiut og Ilulissat.

I Nuuk vises filmene i Katuaq Kulturhus fra den 31. oktober til den 3. november,

mens filmene kan ses i Sisimiut i Taseralik Kulturhus den 2.-4. november og

og i Ilulissat i Sermermiut Kulturhus den 7.-9. november.

De udvalgte film henvender sig både til børnehavebørn og skoleelever på samtlige klassetrin.

Nordiske kortfilm, hollandsk humor og en prisvindende svensk ungdomsfilm

Til de yngre skolebørn vises den morsomme hollandske børnefilm 'Familien Tyksen' om en familie af overvægtige, som flytter til en by, hvor alle motionerer som gale og skyr fedende mad som pesten.

For eleverne på mellemtrin er der samlet fire herlige, nordiske kortfilm - tre danske: '13', 'Den første Anders' og 'Nemesis' samt 'Jeg er rund' fra Sverige, mens de ældste klassetrin kan opleve Anders Grönros' prisvindende, svenske ungdomsfilm 'Jag saknar dig'.

'Jeg er rund' fik special mention af kort- og dokumentarjuryen på dette års Buster Filmfestival og vises i pakken med nordiske kortfilm.

'Jag saknar dig' vandt i år BUSTER-prisen som Bedste Film til Ungdom for på modig vis at skildre et alvorligt emne, om hvordan vi kommer videre, når vi mister en af vores nærmeste.

I Sisimiut og Ilulissat er samtlige film med grønlandsk tale, mens der i Nuuk er tilbud om at se filmene med enten grønlandsk eller dansk dialog.

Kortfilmpakke til børnehavebørn

Der er hele seks skønne kortfilm til de yngste i alderen mellem 3-6 år.

Her kan de mindre børn blandt andet møde Agerndreng og tage med ham på eventyr blandt bier, myrer og andre insekter.

Desuden vises den søde svenske animationsfilm 'Frikadeller og lastbiler', hvor det for babyfrikadellerne ikke er helt ligegyldigt, hvilken farve ens lastbil har.

Kortfilmpakken byder på en god blanding af både humor, alvor og fantasi for børnehavebørnene, og filmene er enten uden dialog eller med grønlandsk tale.

Læs mere om de seks film i kortfilmpakken her

Powered by Labrador CMS