Nanortalik

Gammel politistation på nye hænder

Kommune Kujalleq har overdraget bygningen til ældreforeningen

Foto af Nanortalik
Offentliggjort
De ældre i Nanortalik havde taget forskud på glæderne og var i gang med at brygge kaffe og te i mødesalen på den gamle politistation, da borgmester Jørgen Wæver Johansen trådte ind ad døren for at overdrage bygningen til byens ældreforening.
Til glæde og gavn
Overdragelsen fandt sted onsdag den 24. februar, oplyser Kommune Kujalleq.
- Efter flere måneders forberedelse har Kommune Kujalleq nu glæden af at overdrage Jer brugsretten over huset her til glædelig gavn og brug til møder og sociale aktiviteter, sagde borgmester Jørgen Wæver Johansen (S) til de fremmødte ældre.
Takkede
Derefter talte formanden for ældreforeningen, Isak Petrussen, og takkede kommunen og borgmesteren for at have indfriet foreningens ønske.

Overdragelsesdokumentet blev efterfølgende underskrevet af begge parter.
Powered by Labrador CMS