Fotoskat fra Anden Verdenskrig

400 fotografier fra Anden Verdenskrig er dukket op på Ebay

Marlene Dietrich ses på fotografiet helt til højre. Fotocollage: Ole Guldager
Offentliggjort

En billedsamling på over 400 fotografier fra Anden Verdenskrig er ved et lykketræf dukket op, meddeler museumsinspektør Ole Guldager fra Narsarsuaq Museum.

Samlingen, der blev købt på auktionssitet Ebay, stammer fra den amerikanske læge Joe Briscar, der gjorde tjeneste på Bluie West 8 (Kangerlussuaq) i 1943-44 og tog en række billeder af basen, hospitalet og de udsendte soldater. Et af de mest interessante billeder er et hidtil ukendt foto af Marlene Dietrich, der besøgte de grønlandske baser i 1944.

- Samlingen har stor kulturhistorisk værdi, fortæller Ole Guldager, der glæder sig til at se nærmere på billederne i løbet af vinteren.

Powered by Labrador CMS