Film Festival
Filmfestival, koncert og fotoudstilling i Stockholm
Der bliver vist en masse film fra og om Grønland i Sveriges hovedstad, når Greenland Eyes International Film Festival starter på søndag. Der skal også være koncerter med Nive Nielsen and the Deer Children
Greenland Eyes International Film Festival arrangerer fra søndag verdens største filmfestival med fokus på Grønland i Stockholm i Sverige.
Der bliver filmvisninger, kunstudstillinger og koncerter.
- I Stockholm Festivalen udgår festvallens komponenter film i forskellige genrer fra den første grønlandske spillefilm ‘Nuummioq', (dir. Otto Rosing & Torben Bech) - til kort og animationsfilm ‘Tupilaq' af den østgrønlandske filminstruktør Jakob Maqe. Alle instruktørerne vil være til stede til festivalen og stiller op til spørgsmål efter visningerne af deres film, skriver hovedarrangøren, Ivalo Frank, i en pressemeddelelse.
Arnold Fancks 'SOS Iceberg'-film og Inuk Silis Høeghs 'Why we fight' skal også vises under festivalen.
- Herudover viser vi kunstudstillingen 'isi/eye/øje', et fotografisk projekt af Pipaluk Lykke Løgstrup, med over 100 billeder taget af amatørfotografer fra forskellige hjørner af det kæmpestore Grønland. Udstillingen består af de fem smukke vinderbilleder og til udstillingen følger en bog om projektet, hvor man kan læse om visionen bag det, siger Ivalo Frank.
Den 14. november giver grønlandske singer-songwriter Nive Nielsen and the Deer Children koncert, efterfulgt af det svenske band Nils Berg Cinemascope.
Greenland Eyes International Film Festival arrangeres fra søndag den 9. november til fredag den 14. november i Stockholm.
Du kan følge med Greenland Eyes Facebook-side her