premiere på Sume-film
Få eksklusive Sume-billeter revet væk
De få, billetter der var sat til salg til i aften, er revet væk. Katuaq forventer også udsolgt til fredagens offentlige premiere
Det er den helt store aften for makkerparret, instruktør Inuk Silis Høegh og kreativ producer Emile Hertling Péronard, som er mændene bag Sume-filmen. Alle 338 billetter til den lukkede gallapremiere-aften onsdag i Katuaq er væk, oplyser Emile Hertling Péronard.
- I aften til gallapremieren har vi inviteret folk, vi vil se. Kulturpersonligheder, politikere og sponsorer vil være til stede. Ganske få billetter har været til salg. Og de er blevet revet væk, siger han
Billetterne, som var sat til salg, kostede 500 kroner stykket, og overskuddet går til filmen.
- Vi er meget spændte og glæder os til i aften, hvor vi også vil takke alle dem, som har hjulpet os igennem de fire år, som filmen tog at producere. Vi vil selvfølgelig særlig takke Sume-bandet, fortæller Emile Hertling Péronard.
Læs: Makkerparet bag Sume-film: Vi er utroligt tilfredse
Læs: Fantastisk modtagelse af Sume-film - læs reaktioner
Forventer også udsolgt til offentlig premiere
Katuaq arrangerer offentlig premiere på dokumentarfilmen 'Sume - mumisitsinerup nipaa' med den danske titel 'Sume - lyden af en revolution'. fredag. Her er billetterne også attraktive at få fat i.
- Der er nu solgt 311 ud af 508 billetter fredag aften. En billet koster 90 kroner, for børn 45 kroner, oplyser arrangement koordinator i Katuaq Anton Overballe.
- Jeg er sikker på, at premierebilletterne inden fredag vil være udsolgt, siger Anton Overballe.
Dokumentarfilmen vil blive vist flere gange om ugen indtil 8. oktober i Katuaq.
Premieren i Sisimiut og Ilulissat er henholdsvis den 18. og 21. september, inden filmen bliver vist i Danmark fra den 16. oktober.
Læs alle artikler om 'Sume - lyden af en revolution' her
Køb den dugfriske Atuagagdliutit/Grønlandsposten med masser af Sume-stof her: