Er jeg flittig nok til at lære grønlandsk?
Ni måneders kursus i grønlandsk for begyndere er overstået. Jeg kan sige korte sætninger og er på vej til at trænge ind i sproget. Men hvor er det svært at huske gloserne.
Så har vi været til eksamen på Studieskolens Grønlandsk 1. Det vil sige eksamen og eksamen…. måske lidt en stramning. Fortællingen om sprogskoleeleven Marianne slutter i denne uged AG.
På sidste undervisningsdag inden sommerferien havde vores lærer lavet en quiz. En noget drilsk og småondskabsfuld en af slagsen.
På vores mobiltelefoner skulle vi taste svar på 25 spørgsmål, forskellige grønlandske sætninger og ord.
Jeg skynder mig at indrømme, at jeg klarede mig elendigt. Alle vi halvgamle på holdet råbte i kor, at de to yngste selvfølgelig vandt, fordi de var hurtigst på tasterne. Ikke fordi de er klogere….
På grund af dødsfald i familien har jeg forsømt to af de sidste lektioner på sprogholdet. Det betyder, at man må hænge i med det yderste af neglene.
Legoklodser
Fremtidsform af verber har vi arbejdet en del med. Skal I se fjernsyn i aften?: Unnugu fjernsynersavisi? Hurra for de – få – låneord fra dansk! Så bliver det lidt lettere for mig, der taler dansk.
Det er vildt fascinerende, at navneord kan forvandles til udsagnsord på grønlandsk. For eksempel betyder iffiaq: rugbrød. Iffiartorpoq betyder: han/hun spiser rugbrød.
Grønlandsk er spændende, fordi det er som at bygge med Lego-klodser. Udsagnsordene er lastede med tilhæng/affikser. Dermed bliver ordene alenlange. Det kan enhver idiot se. Sværere er det straks at gennemskue og huske, hvornår man bruger de forskellige tilhæng.
Læse det sidste afsnit i artikelserien om at lære grønlandsk i Danmark i denne uges udgave af avisen AG. Få adgang her: