jul

En velsignet jul for børnene i Narsaq

Igen i år blev den traditionelle børnegudstjeneste i Narsaq et tilløbsstykke i en fyldt kirke juleaftens eftermiddag

Efter børnegudstjenesten i Narsaq juleaftens eftermiddag, hyggede kirkegængerne sig udenfor i den frostklare friske luft.
Offentliggjort

Kateket Lone Egede læste julebudskabet for byens børn, deres forældre og bedsteforældre i Narsaqs hyggelige kirke, mens hendes mand, organist Amôraq Egede, leverede musikken.

Og igen i år var kirken fyldt til sidste plads. Den unge menighed tog godt imod juleevangeliet. I alt fald var der (næsten) ingen grædende børn at høre.

Efter tre salmer og en bøn var det hele overstået på en god halv times tid, og den unge menighed kunne begive sig hjemover med fred i sindet, for at fejre julen sammen med familien.

Det var så absolut vinterens hidtil koldeste dag med omkring de 16 - 17 minusgrader. Men uden vind, og i dagens sidste solstråler, føltes kulden faktisk ikke så slem.

Powered by Labrador CMS