En god dag for slædekulturen

Til sidst gik det hele op i en højere enhed. Alle syv slæder blev færdig, så de kunne prøvekøres på smuk, frostklar søndag.

Og samme dag sad slædekuskene og slædebyggerne i arbejdsgrupper sammen med landspolitikere og turisterhvervet og diskuterede livligt, hvordan der kan skabes en fremtid for slædekulturen.

- På næsten mirakuløs vis lykkedes det hele til sidst, siger Pipaluk Løgstrup, der har stablet slædetræffet, Arctic Nomads på benene.

LÆS: God stemning blandt slædebyggere fra hele Arktis

Presset program
Slædebyggere fra Canada, Alaska, Rusland samt Øst-, Vest- og Nordgrønland havde fulgt hendes invitation og var kommet til Sismiut for at vise deres håndværk.

I løbet af en uge skulle der fra hvert sted bygges en hundeslæde. Det vil sige, der var et par stykker, der ikke fik en hel uge til opgaven.

Dines Mikaelsen fra Tasiilaq ankom først sent mandag, og kunne således først komme i gang dagen efter. Hans slæde er desuden særlig kompliceret med mange dele.

- Han knoklede hele lørdagen med, for at blive færdig, fortæller Pipaluk Løgstrup.

LÆS: Internationalt hundeslædetræf i Sisimiut

En slæde på halvandet døgn
Joelie Sanguya fra Canada ankom endda først fredag eftermiddag, og måtte således også arbejde til sent lørdag

- Det var fantastisk at det lykkedes, siger Pipaluk Løstrup.

Så der var feststemning, da de syv slæder søndag kunne glide ud over isen på spejdersøen. To lokale hundespand var blevet stillet til rådighed og på skift kom slæderne med samt deres konstruktører på prøvetur.

- Nu har Sisimiut Museum så fået en smuk og enestående samling af slæder.

LÆS: International event om hundeslæder

Skal bevares som levende kultur
Men derudover handler hele træffet om, at slædekulturen netop ikke skal ende som et frilandsmuseum.

Det handlede søndagens andet programpunkt om, hvor grupperne arbejde med ideer til, hvordan hundeslædekulturen kan bevares og udvikles.

Og selvom alle ved, at kulturen er under pres, så var der en positiv stemning i grupperne.
- Der blev diskuteret livligt på kryds og tværs, lyder det fra arrangøren.

Resultaterne fra grupperne bliver nu samlet sammen og skal munde ud i ti bud eller ti anbefalinger - titlen finpudses stadig - til, hvordan slædekulturen kan holdes levende.

LÆS: Slædebyggertræf i Sisimiut

Næste generation
Undervejs var der oplæg. Det sidste af sidste af slagsen kom fra gymnasiepigerne Stella og Franciska, der begge er aktiv slædekuske, begge elsker at drage ud i naturen med deres spand.

- Det er en sådan entusiasme fra de unge, der skal til for at denne kultur kan leve, forklarer Pipaluk Løgstrup.

Og efter dette håndgribelige bevis på, at slædekulturen har en fremtid kunne deltagerne i symposiet søndag aften begive sig hen til en velfortjent spisemik.