Juleforestilling
Ekstra juleforestilling fra Nationalteateret
Nationalteaterets familieforestilling, Juulimaaq - Nannullu anersaava, er lige nu på turné landet. Nu skal turneen afsluttes med en ekstra juleforestilling i Nuuk.
Nationalteatrets familieforestilling Juulimaaq - Nannullu Anersaava, har allerede spillet i Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Turen fortsætter nu sydpå inden den slutter af med en ekstra forestilling i Nuuk, søndag den 17. december.
- Vi ved at det kan være svært for nogle af nå at se vores forestillinger i Nuuk når vi kun spiller i 1 weekend, så derfor har vi besluttet at lave en ekstra opsætning den sidste søndag inden jul, siger teaterchef Susanne Andreasen i en pressemeddelelse.
Handler ikke om grantræer og risengrød
Juulimaaq er en jule-familieforestilling, som er baseret på Bent Hallers bog 'Historien om Julemanden', men hvis du forventer at den handler om grantræer og risengrød, så bliver du skuffet, understreger teaterchefen.
- For historien foregår på Ullukinneq, årets længste nat, hvor Aassuutit-stjernerne endelig er kommet tilbage for at fortælle os, at også solen vender tilbage. Men der er noget der går helt galt, for solen vender ikke tilbage, og de to modige børn i forestillingen må gøre noget ved det, fortæller Susanne Andreasen.
Hjælp fra publikum
Turnélederen Manasse Berthelsen fortæller, at de gør publikum opmærksom på, at skuespillerne kan have brug for hjælp undervejs forestillingen. De har heldigvis har vi haft nogle gode publikummer alle steder, som lever sig ind i historien og synger med, griner eller hvad de nu kan finde på.
- Da vi spillede i Maniitsoq, havde vi en skoleforestilling for de små, og vi fandt ud af at de faktisk var lidt for små fordi der er nogle scener som er lidt uhyggelige. Så det fik vi lavet om i Sisimiut, hvor vi også spillede for de små, men nu lod vi noget lys i salen være tændt, hvilket gjorde det hele mindre uhyggeligt, fortæller Manasse Berthelsen.
Teaterchefen afslører, at der er både noget at blive rørt over, at blive bange for og masser at grine af i Juulimaaq. Den ekstra forestilling i Nuuk skal foregå i Nationalteateret.