Efterskoletræf i Aalborg
Det grønlandske Hus i Aalborg samlede i går efterskole-elever i region Nordjylland

I går, torsdag, havde Det Grønlandske Hus i Aalborg, inviteret alle efterskoler i region Nordjylland med grønlandske elever til et træf i huset.
Af de 59 grønlandske elever, der startede i august i regionen, er der kun een, der er rejst hjem. Vedkommende ankom til sin skole første dag sammen med sine forældre til skolen og sagde "her vil jeg ikke gå", og så rejste familien hjem igen.
Resten trives fint, her et par måneder efter start, og mange års erfaring viser, at når først de grønlandske efterskoleelever har klaret de første par måneder, er sandsyndligheden for, at de også klarer resten af efterskoleopholdet, stor.
Sprogcenteret i Sisimiut har i år afvist mange ansøgere til et efterskoleophold i Danmark. Men dem Sprogcenteret godkender til ophold på en dansk efterskole er godt forberedt fagligt til skoleopholdet. Det bekræfter nordjyske efterskoler.