Efterårssamling: Naleraq foreslår inuit- og valg-register

I foråret stod Naleraq bag en debat i Inatsisartut om, hvem der er grønlænder. Debatten vakte store følelser i Inatsisartut-salen.

Dette efterår er partiet klar med en opfølgning i form af et forslag om oprettelsen af et register over, hvem der tilhører inuit.

Inatsisartut debatterer grønlænderen

Registeret skal laves som en frivillig registrering. Partiet henviser til ILO konvention 169 §2, om at det kræver selvidentifikation som oprindeligt folk for at kunne gøre rettigheder gældende. For at blive optaget i inuit-registret skal man være efterkommer af inuit.

Samtidig foreslår Naleraq et valgregister efter samisk forbillede. Årsagen til, at der skal være to registre, er, at valgregistret ikke kan rumme børn, forklarer Pele Broberg.

Vil ikke kun være dansk statsborger

For at kunne stemme til Sametinget i Norge, skal man nemlig være registreret i det såkaldte valgmanntallet, hvortil følgende krav gælder. Disse krav er stort set de samme som til inuit-registret:

• a) have samisk som hjemmesprog, eller
• b) har eller har haft en forælder, bedsteforælder eller oldeforælder med samisk som hjemmesprog, eller
• c) er barn af en person, der er eller har været på valglisten, kan gøre krav på at blive optaget på valglisten.

- Man skal forstå, at det her er noget, som Danmark allerede har tiltrådt, at det giver nogle særlige rettigheder at være inuit. I dag er vi bare danske statsborgere, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.AG.

Starter med register

Hvorvidt registret skal bruges til både Inatsisartutvalg og kommunevalg er ikke fastlagt i forslaget.

- Det må vi få en debat om, hvor man gerne vil have, at inuit skal bestemme over egen fremtid, som beskrevet i Selvstyreloven.

Debat: Hvem er grønlænder?

- Vi er startet med at foreslå et inuitregistrer, fordi man har svigtet det ansvar i det danske Folketing, siger Pele Broberg.

Han forklarer, at forslaget har direkte forbindelse til spørgsmålet om Grønlands selvstændighed:

Hvem får rettighederne?

- Den dag vi bliver selvstændige, skal vi vide, hvem det er, der får de rettigheder, der gælder for tidligere koloniseret folk.

- Derefter er det en naturlig følge at sige, at folk med tilhørsforhold til Grønland også kan tildeles statsborgerskab, da vi klart går ind for, at dette skal vedtages ved lov som i andre lande, siger Pele Broberg.

Ifølge Broberg betyder rettighederne, at inuit i Grønland har ret til selvstændighed, uden at Danmark begynder at true med bloktilskuddet:

Skal ikke true med bloktilskuddet

- I de Forenede Nationers resolution 1514 (VX) står det meget tydeligt at al beslutningskompetence i tidligere kolonier, skal flyttes over til det folk der blev koloniseret. I dette tilfælde Inuit. Uden betingelser eller forbehold, såsom at henvise til den danske grundlov eller true med bloktilskuddet, skriver Pele Broberg i begrundelse for forslaget.

Han betoner videre, at det ikke udelukker andre folk, der opholder sig i Grønland:

- Naleraq skal slå fast at Inuit som folk altid har budt andre folkeslag velkommen igennem historien. Dette vil ikke stoppe med vedtagelsen af dette, men blot sikre Inuit ret til at vælge egen fremtid.