Efter nyt fund: Vikingetiden var multietnisk

Hun er måske nok begravet i Randers, men hun er født og opvokset fjernt derfra.

Om hun er indvandret frivilligt, tvangsgift eller havnet i Jylland på en helt tredje måde er ikke til at vide. Faktum er, at kvinden, der omkring år 900 blev gravlagt i en veludstyret grav i nutidens Enghøj ved Randers, er kommet langvejs fra.

Det skriver Videnskab.dk.

Resterne af kvindens tænder er blevet såkaldt strontiumanalyseret. Resultaterne af sådan en analyse afspejler det område, hvor man er født og opvokset. Udkommet viser, at hun ikke kan være født i det, der i dag kaldes Danmark, men derimod et andet sted i det sydlige Skandinavien.

Sammen med hendes smykker, blandt andet en sjælden bronzeplade lavet om til dragtspænde, får det arkæolog Ernst Stidsing fra Museum Østjylland til at placere hende som opvokset i det sydlige Norge.

- De arkæologiske indicier og strontiumanalysen peger sammen på Sydnorge. Svenske vikinger drog mest mod øst, norske mod de nordatlantiske øer, Skotland og Irland, og det senere spænde er netop fra enten Skotland, Irland eller det nordlige England. Det passer med, at de norske vikinger huserede dér, siger Ernst Stidsing, der fandt kvinden.

Kvinde af høj status
Kvindens grav viser, at hun har været velhavende.

- Hun har haft bronzespænder i varm orangegullig farve med pyntekapsler af sølv og en perlekæde af glas- og metalperler. Hun har været et prægtigt syn, når hun er gået gennem byen. De smykker, hun har haft, tyder på en ret høj stand. Måske har hun været den lokale høvdings kone, gætter Ernst Stidsing.

Han spekulerer gerne i, hvordan kvinden er havnet i Kronjylland.

- Vi er helt ude i fiktionen, men det kunne være en datter af en norsk viking, der er kommet hjem fra et plyndringstogt, og har fået lavet pladen om til et spænde, som datteren har fået. Via allianceaftaler på tværs af havet havner hun så her i Randers måske i et arrangeret ægteskab med en østjysk høvding. Der kan være mange forklaringer, siger arkæologen.

Indvandring til alle tider
Uanset hvordan kvinden er havnet i Enghøj, siger alene hendes tilstedeværelse dér meget om datiden.

- Danmark har været et multietnisk samfund allerede i vikingetiden. Med strontiumsanalyser kan vi se, hvor folk oprindelig kommer fra, og det bliver mere og mere klart, at der har været betydelige kontakter og vandringer over lange afstande. Det har summet af fremmedsprog i byer som Hedeby, Aarhus, Ribe, Roskilde og også Randers, hvor der til tider har været masser af fremmede handelsfolk, siger arkæologen.

Vikingetidens beboere af det, der i dag er Danmark, havde et stort udsyn. Det var en globaliseret verden allerede dengang med både fredelig sameksistens og krigeriske handlinger, fastslår Ernst Stidsing.

- Vi arkæologer er i gang med at danne et nyt billede af den tid, for den var meget mere foranderlig, end vi før troede. I dag lever vi i en tid, hvor der er mange flygtningestrømme og folkevandringer. Det var der også i oldtiden både på grund af hungersnød, pladsmangel, handel, kærlighed og krig. Det er foregået til alle tider, og kvinden i Enghøj er endnu et bevis på det.