Annonce
'Det der underliv'
Det er ofte som om, at en tyk mur af tabu rejser sig i lokalet, når ordet underliv bliver nævnt. Hvorfor er det egentlig? Sådan skriver Arnanuts klummeskriver Maliina Abelsen i det nyeste nummer af Arnanut. Temaet for dette nummer er ’underliv’.
Vi bringer her et uddrag af klummen:
Annonce
Det er de færreste, der har problemer med at fortælle om deres nyopererede knæ eller ryg. Ja, nogle fortæller endda med stor iver om lægernes kunnen og viser med glæde billeder frem af hævelser, ar, sting mm. Men med underlivet er det ligesom noget andet, til trods for at vi lever i 2021. Vi har en indgroet kultur, der bygger på en puritansk overbevisning om, at kønnet (særligt det kvindelige) ikke er noget ”man snakker om”. Det er forbundet med nydelse og forplantning; noget som åbenbart gør det skammeligt og ofte lidt pinligt.
Jeg har selv oplevet at blive pinligt berørt, hvis en anden kvinde i en offentligt sammenhæng har fortalt mig om hendes underliv. ”Too much info”, har jeg tænkt. Og bagefter har jeg været overrasket over min egen reaktion og tænkt; det var da utrolig så puritansk jeg er, i betragtning af, at jeg selv synes, jeg er åbensindet og frigjort. Men det ligger åbenbart dybt i os, at det med underlivet er forbundet med tabu, måske fordi vi har lært at kvinder skal skamme sig over at nyde sex – selvom det er stedet hvor alt liv starter. Underlivet kan også være forbundet med sorg og angst – i forbindelse med tab af liv, sygdom og overgreb.
Det kvindelig køn (vagina, kussen, fissen you name it) har gennem historien være udskammet, og vi skal ikke langt tilbage i tiden, før man mente, at kvinder overhovedet ikke skulle nyde den seksuelle akt. Vores underliv var kun til forplantning. Det mener mange fortsat. I verden er der omkring 200 millioner kvinder, der er omskåret, og ca. 3 millioner piger bliver omskåret årligt. Ved omskæringen fjernes næsten altid kvinders mest erogene zone klitoris.
Den samme udskamning ses ikke i forhold til det ”mandlige underliv”, som i stedet hyldes og dyrkes. Omskæring af drenge finder også sted i stor stil i verden, men har ikke til formål at fjerne nydelsen ved sex. ”Psykoanalysens far” (Sigmund Freud) sagde, at der tidligt hos piger ses en misundelse, når de opdager, at de ikke har en pik ligesom deres far. Det er da klart, kan man tænke, når piger historisk altid har været vidne til, at drenge må mere og oftere prioriteres i visse sammenhænge (ikke mindst i Grønland).
Læs hele klummen i det nye nummer af Arnanut.