Denne musik har Grønland ikke hørt før

En gruppe musikere vil slå igennem med kor, rock og violin. Det er en helt ny genre, som forener grønlandsk og islandsk musik - og drømmene er store.

Nuija består af seks medlemmer: Fem fra Grønland og en fra Island.
Kasper Roland Høberg (tv.), Magnus Biilmann Trolle og Nick Ørbæk Jacobsen (th.)
Najannguaq Qvist (tv.) Lona F. Platoú og Valgeir Skorri Vernharðsson(th.)
Kasper Roland Høberg (tv.), Magnus Biilmann Trolle og Nick Ørbæk Jacobsen (th.) Foto: PrivatNajannguaq Qvist (tv.) Lona F. Platoú og Valgeir Skorri Vernharðsson(th.) Foto: PrivatNuija består af seks medlemmer: Fem fra Grønland og en fra Island. N U I J AKasper Roland Høberg (tv.), Magnus Biilmann Trolle og Nick Ørbæk Jacobsen (th.) Foto: PrivatNajannguaq Qvist (tv.) Lona F. Platoú og Valgeir Skorri Vernharðsson(th.) Foto: PrivatNuija består af seks medlemmer: Fem fra Grønland og en fra Island. N U I J AKasper Roland Høberg (tv.), Magnus Biilmann Trolle og Nick Ørbæk Jacobsen (th.) Foto: Privat
Offentliggjort

En gruppe mere eller mindre kendte musikere har slået sig sammen. Og det kan være ret fantastisk at se for sig, hvis man er typen, der både er interesseret i rock og klassisk musik.

De arbejder i øjeblikket på at forene grønlandsk og islandsk musik.

Genren tager primært udgangspunkt i rock, men den dynamiske kontrast i form af koret og violinen giver musikken et nordisk præg, som taler til de ømme følelser. Den vil begge dele, musikken.

Bandet er døbt Nuija. Og det var helt naturligt, forklarer musiker Nick Ørbæk Jacobsen.

- Det fede ved navnet er, at selv en grønlænder, en dansker og en fra Island kan udtale det. Det betyder sky – et dejligt navn.

Heldigvis ingen naboklager

Bandet består af seks medlemmer: Fem fra Grønland og en fra Island. Nick Ørbæk Jacobsen, der oprindeligt er fra Ilulissat, men som har boet i Nuuk de seneste 12 år, er bandets guitarist og forsanger.

Kasper Roland Høberg er bandets producer, lydmand og manager.

Najannguaq Qvist spiller violin, Magnus Biilmann Trolle guitar. Lona F. Platoú spiller bas, mens den islandske musiker Valgeir Skorri Vernharðsson slår på trommerne i Reykjavik.

Det var i juni 2022 i Reykjavik, at Nick Ørbæk Jacobsen mødte Valgeir Skorri Vernharðsson i forbindelse med et projekt, som var arrangeret af Nordisk Ministerråd. Formålet var at skabe nye bånd og netværk i norden med henblik på mere samarbejde.

- Vi klingede bare pissegodt, siger Nick Ørbæk Jacobsen.

Siden da har det taget fart. Valgeir Skorri Vernharðsson bor fortsat i Reykjavik, men teknologien gør det - ifølge forsangeren - nemt at arbejde sammen.

Nuija mødes flere gange om ugen. De øver og indspiller, men selvom bandet har modtaget økonomisk støtte fra NAPA (Nordisk Institut i Grønland), så foregår det i øjeblikket hjemme i stuen hos guitaristen Magnus Biilmann Trolle.

- Pladsen er trang. Vi har ikke oplevet at få en klage endnu... Vi ved ikke, om det bare er fordi, musikken er god, siger han og griner:

- For at hæve niveauet, så det bliver topprofessionelt, er vi nødt til at lave vokaler i et rigtigt studie. Og det kommer vi snart til.

Debutanter i bandsammenhæng

Nick Ørbæk Jacobsen er begejstret over, at de kvindelige musikere Lona F. Platoú og Najannguaq Qvist er med i bandet. Han kender ingen andre kvinder i Grønland, som spiller med i et band.

- Der er mange dygtige sangere, men det er svært at finde kvindelige musikere, som vil spille med i et band. Det er pissefedt, at projektet bliver en realitet.

Musikeren forklarer, at rocken, violinen og korstemmerne tilsammen udgør en helt ny slags musik, som ikke før er set (eller hørt) i Grønland.

- Det passer skidegodt sammen, det skaber en ny form for genre, forklarer Nick Ørbæk Jacobsen:

- Med al respekt, så har grønlændere en meget fast lyd. Det er lidt den gamle formel, som er blevet brugt igen og igen. Det er lidt noget andet i dag, men i Island er man meget interesseret i ny musik.

Svært at skille sig ud

Nick Ørbæk forklarer, at nye bands i Grønland har svært ved at vinde frem. Det skyldes - ifølge ham - at der er så mange dygtige musikere med en meget høj standard.

-Jo højere standarden er, jo sværere er det også at skille sig ud.

Men det er ambitionen.

- Det er en drøm at slå igennem, det kan vi ikke lægge skjul på. Vi har en drøm om at spille på Grønlands største festival og i resten af norden. Vi vil lave noget musik, som virkelig sparker røv.

Sangene, som kommer til at variere en del, bliver - ifølge Nick Ørbæk Jacobsen - udgivet drypvis. Nuija udgiver den første single i oktober, som kan høres på Spotify, ITunes og YouTube.

Powered by Labrador CMS