Den første sonograf

Nuuk 2001.

Tupârnak er på vej mod sin venindes arbejde. Hun har lige pludselig fået tid, da læreren hun skulle være vikar for, alligevel mødte på arbejde.

Ajunngilaq, tænker hun, så kan jeg hænge ud med min veninde.

Tupârnak har lige færdiggjort gymnasiet og hun ved faktisk ikke helt endnu, hvad hun vil uddanne sig som. Egentlig havde hun ansøgt til Journalistskolen og blev optaget, men på grund af for få ansøgere blev det udskudt med seks måneder. Derfor er hun vikar i en folkeskole. Og tre andre jobs ved siden af.

Hun er lige ankommet til sin venindes arbejde og de snakker om alt og ingenting. Tupârnak bladrer i et uddannelsesblad og støder på jordemoderuddannelsen. Hun tænker på dengang, de havde uddannelsesdag på gymnasiet og hun blev positivt opslugt af en jordemor, der fortalte om jobbet. Usi.

Tupârnak kigger på sin veninde.

- Ring til Sana nu!, sagde hendes veninde.

I løbet af ingen tid, fik hun en aftalt et møde med afdelingsjordemoderen.

Da Tupârnak er tilbage hos sin veninde, har hun fået en observationspraktikplads på jordemoderafdelingen i Sana. Just like that.

Forbløffet over at det skete på under to timer, går hun tilbage til sit vikararbejde på folkeskolen, uvidende om at hun lige har brudt en vigtig og banebrydende vej til sin fremtid.

Hun blev nemlig tildelt GrønlandsBANKENs Erhvervsfonds Iværksætterpris 2025 med den begrundelse at hun ”med sin virksomhed har grebet muligheden for at supplere sin professionelle ekspertise som jordemoder og gøre en forretning ud af det.”

Tupârnak Bernth-Andersen blev født den 8. oktober 1980 i Ilulissats sygehus. Hendes mor er Martha Abelsen, som er nuummioq og faren er Abia Abelsen fra Aasiaat. Hun har en storebror fra sin fars side, som familien nogle gange havde på besøg til højtiderne. Hun har også en lillebror som hun er vokset op med.

De første minder stammer fra Ilulissat, hvor hun boede indtil hun fyldte ti år.

Frosne tæer

Barndommen i Ilulissat var fyldt med udeliv. Nærmest hele hendes liv foregik udenfor. Tupârnak og hendes kammerater lavede snehuler, kørte med hundeslæde, stod på skøjter og legede rundbold på isen. I minus 30 grader.

- Når vi fik fri fra skolen, legede vi udenfor. Jeg kan huske, at vi løb på skøjter på isen med frosne tæer, fortæller Tupârnak Bernth-Andersen.

Om sommeren var de i familiens hytte i naturen og samlede vinterforråd. På det tidspunkt ville hun være psykolog eller læse medicin, når hun blev stor.

Tupârnak Bernth-Andersen gik i femte klasse i Danmark, fordi forældrene flyttede. Her blev hun introduceret for en onkel, som hun elskede og lærte meget af.

- Selvom min onkel havde en anderledes livsstil, der involverede alkohol, fik vi at vide fra vores forældre, at vi skulle være der for ham og acceptere hans livsstil. Jeg elskede at være sammen med ham og jeg så også, hvordan han boede på Christiania og lærte meget af ham, siger hun.

- Jeg kan huske, at jeg nogle gange lavede franske fletninger på hans lange hår, griner Tupârnak Bernth-Andersen.

Hun færdiggjorde folkeskolen i Nuuk.

- Så begyndte jeg på gymnasiet. Jeg havde drømt om at studere i udlandet, da jeg ville lære engelsk. New Zealand var mit første valg, fortæller hun.

Men det viste sig, at der var en venteliste, der kunne vare op til to år. Hvad så?

- Så tænkte jeg, at USA var oplagt, hvis jeg ville lære engelsk, siger Tupârnak Bernth-Andersen.

Efter et år i USA rejste hun til Canada for at færdiggøre gymnasiet i den canadiske provins British Columbia. Tupârnak befandt sig blandt 200 elever, der kommer fra 84 forskellige lande. Her blev hun introduceret for mange forskellige kulturer, sprog og religion. Hendes roommates kom fra Senegal, Polen, Canada og Nepal. Og der er en roommate, som hun har fået en stor indtryk af.

- Det er hende fra Senegal. Hendes far havde to koner, og hun kom fra en søskendeflok på 15. Hun havde besluttet sig for at leve et andet liv, derfor var hun i Canada for at kunne leve selvstændigt. Hun var en stor inspiration for mig, og jeg lærte meget af hende om livet, husker hun.

Udskyder jordemoruddannelsen

Efter gymnasiet bevæger hun sig nærmere mod jordemoderverdenen som observationspraktikant i Sana. Ved siden af, var Tupârnak Bernth-Andersen folkeskolevikar, bartender i Skyline, gjorde rent i Hans Egedes Hus og gjorde også rent i private hjem.

- Jeg samlede så mange penge ind, som jeg kunne, fordi jeg var meget opsat på ikke at have studiegæld, fortæller hun.

Observationsjobbet elskede hun. Rigtig meget faktisk.

- Mit liv ændrede sig. Jeg var med til fødsler, og det var fantastisk, intenst! Nuan!, husker Tupârnak Bernth-Andersen, der også tydeligt husker, hvordan det var, da hun for første gang rørte ved et barns hoved under en fødsel.

- Kaar, wow! Det var virkelig en oplevelse. Barnet, der blev født, var en pige, og jeg glemmer det aldrig. Og så 20 år senere var jeg jordemor for hende, da hun fødte sit barn, smiler Tupârnak Bernth-Andersen.

Efter observationsjobbet, rejste hun til Aalborg i Danmark og startede jordemoderuddannelsen. Men lidt efter blev hun nødsaget til at udskyde sin uddannelse, da hendes onkel, ham hun lavede franske fletninger på, blev ramt af kræft.

Tupârnak Bernth-Andersen var sammen med ham i hans sidste tid i verdenen. De snakkede åbent om alt, hans livsstil, hans dæmoner, livsudfordringer og det gode ved livet.

- Vi var ret tætte. Da jeg boede i USA, skrev vi også sammen per post. Han var på afvænning dengang og han havde valgt mig som kontaktperson. Jeg var omkring 18 år og han sendte post til mig om sine kampe på sit gamle retstavningsgrønlandsk, fortæller hun.

Da onklen døde, fortsatte Tupârnak Bernth-Andersen sin uddannelse. Hun var 22 år på det tidspunkt.

ScanInuk

Tupârnak Bernth-Andersen etablerede sin selvstændige virksomhed ScanInuk i 2021.

- Jeg har altid interesseret mig for scanning. Hvordan et barn udvikler sig, er meget fascinerende for mig. Derfor ville jeg tage en ekstra uddannelse, siger hun.

Tupârnak Bernth-Andersen blev uddannet sonograf, der gjorde hende til landets første.

Sygehuset DIH gav Tupârnak muligheden for at lave en uddannelsesforløb der passede bedre til tilbuddene i Grønland, hvor man kun laver terminsberegnende scanninger.

Men Tupârnak ville gerne kunne mere end det, hun ville gerne kunne tilbyde kromosom undersøgelser på barnet (nakkefoldsscanninger) og gennemscanninger for at se på andre misdannelser. De tilbud som ikke kan laves i det grønlandske sundhedsvæsen.

Derfor tog hun orlov på sit arbejde i tre måneder og startede sin efteruddannelse.

- Jeg ville gerne åbne en klinik, for at kvinder i Grønland skulle kunne tilbydes de scanninger man kan få i andre lande. Det kan ikke passe at vi i vores land skal rejse til et helt andet land for at få de tilbud, siger hun.

GrønlandsBANKENs Erhvervsfond overrakte iværksætterprisen til hende og begrundede blandt andet prisen med, at hun løfter sundhedsudbuddet i Grønland ved at binde eksperter fra Rigshospitalet sammen med DIH/Sana, således scanningerne også komplementeres med vejledning af de kommende forældre på eget sprog.

Tupârnak Bernth-Andersen bor i Nuuk sammen med sin mand Simon Bernth-Andersen, der er ledende overlæge på kirurgisk afdeling i Sana og parrets tre børn på 16, 13 og 11 år.

- I min fritid vil jeg lave så meget og har så forskellige interesser, at jeg ellers gerne vil være tre personer, griner hun.

- Jeg er stadig meget udenfor, da det giver mig tryghed og styrke. Jeg løber, dyrker langrend og sidder også i bestyrelsen i NSP, fortæller Tupârnak Bernth-Andersen.

- Jeg prøver at passe godt på mig selv, og jeg værdsætter livet rigtig meget, fordi jeg er nået til det stadie i livet, siger Tupârnak Bernth-Andersen.

Familien prøver så meget, som de kan, at fange deres egen mad fra den grønlandske natur.

- Hele året spiser vi mad, som vi selv har fanget og tilberedt. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at mine børn lærer at forsøge sig selv. Vores natur har så meget godt at byde på, og det prøver at lære mine børn, og jeg er så taknemmelig for, at jeg har muligheden for det, fortæller Tupârnak Bernth-Andersen.