Debat om inuit-register: Hvem skal kunne stemme om uafhængighed?

Helt som ventet skabte et forslag om oprettelsen af et register for inuit omfattende debat, da forslaget blev førstebehandlet i Inatsisartut torsdag.

Forslaget er stillet af Naleraq-formand Pele Broberg, der ad flere omgange har haft forslag på dagsordenen, der beskæftiger sig med spørgsmålet; hvem udgør det grønlandske folk?

- Vi har let ved at pege på en mand og sige; han er dansker, men vi ved ikke, hvem vi selv er, sagde Pele Broberg under debatten.

Det aktuelle forslag går kort fortalt ud på at oprette et register for inuit i Grønland, og det kan ske efter samisk forbillede. I Norge har samere et register, hvor samere frivilligt kan lade sig registrere, hvis de lever op til nogle specifikke krav om sprog og ophav. Registret giver adgang til at kunne stemme ved valg til Sametinget.

Kan bruges ved inatsisartutvalg og spørgsmål om selvstændighed

Pele Broberg har i sit forslag ikke udspecificeret, ved hvilke valg at registret skal kunne bruges, og det blev et af omdrejningspunkterne for debatten.

Flere gange blev spørgsmålet om, hvorvidt danskere i Grønland skal kunne stemme ved et fremtidigt valg om Grønlands selvstændighed, bragt op.

I den forbindelse sagde Pele Broberg, at udvalget må behandle spørgsmålet, om hvorvidt registret kan bruges i den situation.

Overfor Sermitsiaq.AG uddyber Broberg, at der i Selvstyrelovens betænkning forventes, at der afholdes folkeafstemning om selvstændighed på samme måde som valg til Inatsisartut.

Pele: Nordmænd og spaniere kan heller ikke stemme

- Men det vigtige er at sikre Inuits rettigheder i dag, så registret også sikrer overholdelse af EU´s Inuit undtagelse og rettigheder i henhold til dansk og international lovgivning, siger Pele Broberg.

Pele Broberg siger videre, at ordningen vil give grønlændere, der ønsker at beholde deres danske identitet, frihed til at vælge ved en frivillig registering.

- Derved vil det være op til Inuit at afgøre deres fremtid, og danskere i Grønland vil have samme rettigheder som alle andre tilflyttere, siger Pele Broberg og fortsætter:

- Nordmænd, spaniere og andre kan heller ikke stemme til inatsisartutvalg. I Danmark er det også kun personer med dansk statsborgerskab, der kan stemme ved folketingsvalget. Alternativt så skal Inuit give afkald på deres selvidentifikation, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.AG.

Åben for tildeling af statsborgerskab

Alt efter hvordan kravene bliver til optagelse i registret kan det altså komme til at betyde, at en større gruppe danske statsborgere i Grønland ikke længere vil kunne stemme til inatsisartutvalg. Ifølge Grønlands Statistik er der cirka 4.200 personer i Grønland, som er født i Danmark.

Broberg understreger, at Naleraq er åben for at tildele borgere fra eksempelvis Danmark statsborgerskab efter eventuel selvstændighed, således at de på den vis vil få stemmeret til Inatsisartut.

IA's ordfører Agathe Fontain var kritisk overfor forslaget og sagde under sit ordførerindlæg, at IA støtter et ændringsforslag fra Naalakkersuisut. Ændringsforslaget går ud på, at Naalakkersuisut først skal undersøge konsekvenserne og behovet for at oprette registret.

- IA sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi skal bruge sådan et register til. Hvis kun 500 melder sig, hvad skal vi så bruge det til?

Fontain: Vil bare gøre forskel på folk

- Forslaget vil bare gøre forskel på folk og bidrage til mere administration, og det synes vi ikke er en god ide, lød det blandt andet fra Agathe Fontain.

Fra Atassut advarede formand Aqqalu Jerimiassen mod forskelsbehandling:

- Det handler om, at man giver visse hudfarver flere rettigheder end andre, og det er jeg ikke enig i. Hvis vi en dag skal stemme om Grønlands selvstændighed, håber jeg ikke, at man gør det. Bor man her, har man valgret - sådan er det, lød det fra Jerimiassen, der henviste til de eksisterende regler.

Et bredt flertal af partierne støttede, at der arbejdes videre med Pele Brobergs forslag, som nu skal behandles i Lovudvalget, inden det andenbehandles på forårssamlingen næste år.