De gamle huse taler stadig til os
Nye strømninger som genbrug og cirkulært byggeri har været anvendt i århundreder i Grønland.
Sermitsiaq har i en række artikler sat fokus på de forladte bygninger i det åbne land; senest den gamle herrnhut-kirke i den nedlagte bygd Kangeq ved Nuuk.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
I netavisens kommentarspor fik et forslag om en restaurering af den historiske kirke en syrlig bemærkning med på vejen: – Lad os tage alle boliger med råd og mug med i renoveringen!
Men renoveringsefterslæbet har for længst vokset sig udenfor rækkevidde: Naalakkersuisut opgør selv efterslæbet til 7,6 milliarder kroner, heraf alene et efterslæb på 2,5 milliarder kroner i selvstyrets og kommunernes lejeboliger.
På Grønlands Nationalmuseum & Arkiv arbejder museumsinspektør Inge Bisgaard med de fredede bygninger.
– Hvorfor skal vi bevare gamle bygninger, hvor vi ikke engang har råd til at vedligeholde boliger for de levende mennesker?
– Vi har arvet vort land fra de foregående generationer, og en vigtig del af vor identitet og kultur er bygget op omkring steder og bygninger. Vi vil stå tilbage med store huller i vor historie, hvis vi ikke længere kan besøge de bosteder og de huse, hvor folk før os levede deres liv, siger Inge Bisgaard til Sermitsiaq.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: