De fem tager til Rusland

Det Grønlandske Hus i Aalborg sender fem unge repræsentanter for Grønland til kultur festivalen ”Children of Arctic ” i Rusland

Fra venstre: ledere af gruppen Agneta Geisler Krogsgaard, Laura Skaarup Jensen, Benjamin Bødker, Ortu Poulsen, Hans Christian Lynge, Avatannguaq Broberg. Foto: Morten Hilmer
Offentliggjort

- Vi glæder os rigtig meget til sende disse grønlandske rollemodeller til arrangementet i Rusland for at repræsentere den grønlandske Kultur.

Sagt af Jan Thrysøe, leder af Det Grønlandske Hus i Aalborg, der har fundet de fem unge, blandt mange ansøgere.

De har netop sammen med Agneta Geisler Krogsgaard, der skal være leder for gruppen været på en lille ”ryste-sammen-tur” ved Store Øksø. Her fik de en lille forsmag på nogle af udfordringerne, som de vil møde i Rusland. Efter nogle spændende timer i naturen, stod den på madlavning over bål. Menuen var selvfølgelig grønlandsk – Suaasat kogt på rensdyrkød og hertil stegte rensdyr bøffer.

Efter aftensmaden stod den på traditionel grønlandsk fortællerkunst. Agneta fortale i god grønlandsk fortællerstil - spændende historier og myter fra Grønland i gamle dage. Dette fascinerede de unge meget. Efter en kølig overnatning i en shelter stod den igen på naturoplevelser i det fantastiske område ved Store Øksø inden turen gik tilbage til Aalborg.

Arrangementet er kommet i stand i samarbejde med Anders Bilgram, der er kendt fra sine ekspeditioner i åben båd i Polhavet.

I Rusland skal de fem unge fortælle den gode historie om Grønland og om de grønlændere, som har valgt at bosætte sig i Nordjylland.

- Alle udgifter til arrangementet i Rusland er afholdt fra russisk side. Tilbage står nu rejsen fra Danmark til Rusland, som vi håber kommer på plads med hjælp fra forskellige virksomheder og organisationer i Aalborg, fortæller Jan Thrysøe.

Den 19. august rejser gruppen til Moskva, hvor de vil opholde sig nogle dage. Herefter går turen Karelen, som er et vildmarksområde op mod den finske grænse.

Powered by Labrador CMS