DDR øver i en stue i Gadstrup

Sollyset strømmer ind ad vinduet og lægger sig som et lunt tæppe over gulvet, hvor kabler bugter sig mellem effektpedaler, guitarstativer og en lille sort-hvid hund, der snuser nysgerrigt omkring. I hjørnet står en brændeovn, men varmen kommer ikke derfra. 

Den kommer fra latteren, musikken og gensynsglæden. Fire mænd står spredt i stuen – to med guitarer, én bag et elektronisk trommesæt og én med et skævt smil og en fod på en pedal. De spiller, stopper, griner – og spiller igen. Øvelokalet er bandets bassist Ib Uldums stue i Gadstrup. Og denne lørdag eftermiddag er den grønlandske kvartet DDR i gang med at øve til deres koncert i Tivoli den 31. juli.

Et navn fra Disko – og en ny energi

Navnet DDR står stadig for Disko Democratic Republic, selvom bandet nu øver på Sjælland. Adspurgt om navnet ikke burde ændres til Denmark Democratic Republic, med udgangspunkt i deres nuværende bopæl, afviser de.

- Det hele begyndte som en ironisk reaktion på, at folk fra fastlandet mente, Diskoøen ikke rigtig var en del af Grønland. Derfor udråbte vi vores egen republik, kommer det grinende fra Anda, der er forsanger og leadguitarist i det relativt genopståede DDR, og forklarer:

- Navnet er i dag blevet en del af bandets DNA i overført betydning: Man går sine egne veje, man kan selv. Det er dét, som DDR står for.

Der er sket en udskiftning i bandet – og de to nye er Lars Sørensen på trommer og Hans Pavia Petersen på guitar, som efterfølgende benævnes som HP. Udover at være guitarist i blandt andet DDR, så er Mediehuset Sermitsiaq også godt bekendt med ham, da han er en af husets salgsmedarbejdere. 

Men de er to erfarne herrer, som tidligere har spillet i kendte grønlandske bands. Lars var en del af hiphop-gruppen Nuuk Posse, og HP var indtil 1999 guitarist i Malik Kleists band.

Et beat i blodet – og et skub fra konen

Det hele begyndte med et elektronisk trommesæt. Lars Sørensens yngste søn ville spille musik, så Lars købte et sæt, der ikke larmede. Og da sønnen ikke sad ved det, gjorde Lars. Med iTunes i ørerne, begyndte han at spille med på gamle sange – og en dag dukkede et nummer op, som han ikke havde hørt i årevis: Anniarpunga af Ib Uldum.

- Jeg blev ramt af en gammel glæde. Det lød stadig fedt, og jeg tænkte: Den rytme vil jeg være en del af, siger Lars.

Han begyndte at øve intenst – og så kom det afgørende møde. Hans hustru, Nickie Isaksen, ejer af designfirmaet Isaksen Design, arrangerede en aften et sales event. Blandt gæsterne var Andas kone. Lars faldt i snak med hende og nævnte sin genopdagede passion for DDR – og at han sad og øvede deres numre.

- Kort tid efter gik hun hjem og sagde til Anda, at nu måtte han altså komme i gang med at spille igen, fortæller Lars med et smil.

Og det gjorde han. Kort tid efter satte Anda og Ib sig ned for at høre Lars spille DDR-numrene på trommer – og de kunne straks mærke det. Der var noget i hans spil, der ramte. Det groovede, som det skulle, og det føltes rigtigt. De begyndte at jamme sammen, og stemningen var afslappet, nysgerrig og fyldt med grin. Kort efter blev HP også inviteret med. Lars og HP havde allerede jammet lidt sammen, og da de alle fire stod i samme rum, gik det op for dem, at det ikke bare fungerede – det svingede. Som om kroppen kunne huske noget, hovedet havde glemt.

- Det hele klikkede med det samme, siger Lars.

- Det var som om, vi havde spillet sammen i årevis. Jeg havde ikke regnet med at få så gode venner så sent i livet – men det skete.

En koncert ad gangen – med hjertet først

Siden genforeningen har DDR både spillet akustisk og med fuldt setup – blandt andet i Sisimiut og Nuuk. Nu venter koncerten i Tivoli den 31. juli, og forventningerne er store, men afslappede.

- Vi skal hygge os på scenen, siger Anda.

- Forhåbentlig med godt vejr og en masse mennesker. Vi glæder os helt vildt.

Spilleplanen er ikke stram – de tager én koncert ad gangen, og det hele skal passe med familieliv, arbejde og geografi. Men drømmen om at spille mere lever, særligt hvis buddene kommer fra Grønland. Og hvis det er endnu længere væk, vil det også være okay.

- Der er blevet sendt en føler ud fra en canadisk musikfestival, som inviterer bands fra andre arktiske lande, fortæller Anda.

- Det kunne være kæmpestort.

Ib Uldum tager det med et smil – og en vis mængde realisme:

- Jeg vil først tro på det, når jeg står med flybilletten i hånden.

DDR spillede til denne festival for 18 år siden. Men én ting er sikkert: Glæden ved at spille sammen er tilbage. Og det handler ikke kun om musik.

- Vi har fundet noget, som rækker ud over øvelokalet, siger Lars.

- Det er venskabet, samværet – også med vores familier. Det hele hænger sammen.

Røg i luften og dårlige jokes i solen

Når øvepassene holder pause, flytter bandet udenfor. På terrassen står solen højt, grillen tændes, og duften af pølser og marineret kød blander sig med røgen fra cigaretter og latterbrøl over gamle interne jokes, som ingen andre ville finde sjove. Der ryger også en række øl indenbords undervejs. Det er ikke noget problem, da de overnatter hos Ib, så ingen skal tænke på promiller eller mørke landeveje.

Når instrumenterne endelig pakkes væk og maverne er fyldte, starter næste ritual: computerspil. Måske et fodboldspil fra 00’erne, måske noget helt andet. Først når de midaldrende øjenlåg begynder at blive tunge, siger de godnat – med løftet om at tage en sidste øver i morgen tidlig, før de vender tilbage til familier spredt ud over Sjælland.

De er klar til Tivoli den 31. juli.