Danske børn og unge skal lære om Grønland

Mandag præsenterede en 4. klasse fra København og en 7. klasse fra Bagsværd samt en gymnasieklasse fra Odense, hvad de havde lært efter undervisning om Grønland. Arrangementet foregik i Landstingssalen i Folketinget med efterfølgende paneldebat mellem arrangør, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) samt studerende Malu Rosing.

Rigsfællesskabet forpligter

Tilstede i salen var også direktørerne for de Grønlandske Huse i Danmark, der aktuelt tilbyder undervisningsforløb til folkeskoleklasser, gymnasieklasser, uddannelsesinstitutioner og fagprofessionelle blandt andet inden for det sociale område.

– Det er vigtigt at det danske samfund generelt bliver oplyst om inuit, de kulturelle og sproglige forskelle, den komplekse relation mellem Grønland og Danmark således at borgere med grønlandsk baggrund bliver mødt med respekt og ligeværdighed. Rigsfællesskabet forpligter, lød det fra Tanja Nielsen, der er direktør i Det Grønlandske Hus i Aarhus.

Flere aktuelle undersøgelser har allerede peget på, at viden om Grønland, inuit og moderne grønlandske forhold ligger på et meget lille sted blandt befolkningen i Danmark. Derfor har blandt andet Institut for Menneskerettigheder anbefalet, at der sættes ind med langt mere struktureret undervisning, der kan være med til at modvirke fordomme, stigmatisering og eksklusion af grønlandske børn og unge i Danmark.

Flere midler og undervisere

Ifølge kommunikations- og kulturmedarbejder i Det Grønlandske Hus i Aarhus, Hanne Bjerre Larsen, er det svært for husene at følge med efterspørgslen på undervisningsforløb, og hun efterlyste derfor flere midler til materialer og undervisere:

– Jeg oplever, at skolelærere meget gerne vil undervise om Grønland. Men det der sker er, at de går i gang med f.eks. materiale om spiralsagen, og så bliver det hurtigt meget omfattende, og så ender de med at ringe til os og booke et forløb. Vi er to ansatte, der skal dække hele Region Midtjylland fra 0. klasse og op, og det kan vi ikke. Vi har brug for at der udvikles mere og bedre undervisningsmateriale, og at der afsættes midler til undervisningsforløb, sagde hun under arrangementet.

De danske finanslovsforhandlinger er aktuelt i gang, og en af Aaja Chemnitz’ mærkesager er netop at sikre mere viden om Grønland i de danske folkeskoler.

– Det ser godt ud med forhandlingerne, men initiativerne kan ikke stå alene, pointerede hun.

Forsætter presset

Aaja Chemnitz har flere gange opfordret regeringen til at sikre, at undervisning om det moderne Grønland og Rigsfællesskabet bliver en fast bestanddel af den dannelse, som børn og unge får med sig fra folkeskolen.

Men indtil videre har regeringen afvist ønsket med henvisning til, at man er i gang med at frisætte folkeskolen for specifikke læringsmål, hvilket blev gentaget af Mattias Tesfaye ved mandagens arrangement.

– Jeg vil meget nødig lægge mig fast på, at undervisningen i det moderne Grønland skal rettes til bestemte alderstrin eller bestemte forløb, fordi vi er i gang med den modsatte rejse i folkeskolen, lød det.

For Aaja Chemnitz er det dog ikke ensbetydende med et nej. Hun fortsætter presset på regeringen.

– Det er sjældent at man får det, man ønsker sig på Christiansborg første gang, man giver udtryk for det. Men vi fortsætter med at lægge pres på ministeren for, at der skal undervises om det moderne Grønland, ligesom der skal undervises om det historiske Grønland.