Dansk børneprogram serverer suaasat

I DR's radioserie 'Madpakken' besøger Vigga Ilulissat og skal smage sæl-suaasat. Christian og Fredrik Elsner har komponeret en sang om lækkerierne

Offentliggjort

Sæl-suaasat og mattak er ikke nødvendigvis for danske ganer.

Men i DR-programmet 'Madpakken' drager den lille pige Vigga, spillet af Emma Camille Kronberg Lund rundt og smager på forskellige retter.

Og ved besøget i Ilulissat er der ingen vej uden om de to grønlandske 'nationalretter'.

Vigga møder Minik (Samson Hugo Zahle Rich) og hans mor (Nukâka Coster-Waldau). Ud over suaasat serverer moren også myten om havets moder for Vigga.

Christian og Fredrik Elsner har komponeret en sang om de grønlandske specialiteter. Omkvædet lyder: Sæl-suaasat er mit svar på Danmarks flæskesteg.

Hvordan det spænder af, når Vigga skal smage på retterne kan du høre i afsnittet 'Havkvindens Specialiteter' ved at følge dette link.

Powered by Labrador CMS