Da Ravnens søn Rypen blev hædret af Dronningen

- Både jeg selv og prismodtageren er præget af den grønlandske fortælletradition, indledte Minik Rosing sin tale til Kuupik Kleist i anledning af af overrækkelsen af Ebbe Muncks Hæderspris på Christiansborg i dag.

Og så advarede Minik Rosing - nok især rettet mod den danske del af publikum - om, at den fortælletradition indebærer, at der ikke nødvendigvis er en pointe eller den er relevant, men primært at fortællingen sigter efter at være underholdende.

Se billeder fra prisoverrækkelsen

Den manglende finger
Og så fortalte han ellers om en ven, der på en tur til søs opdagede, at manden i styrhuset var kommet til at skære en finger af, da han ville skære noget hvalkød til sig selv. Fortællingen havde rigtig nok ikke meget sammenhæng med den efterfølgende beskrivelse af Kuupiks liv og virke.

Kuupik Kleist får tildelt prisen for hans indsats i forbindelse med overgangen fra Hjemmestyre til Selvstyre. Minik Rosing dvælede nu ikke så meget ved Kuupik Kleist politiske virke. Han gjorde mere ud af, hvem Kuupik er som person. Han beskrev ham som en person, der elsker musik, er en god kok og gerne går på jagt for skaffe store stykker kød.

- Det gør Kuupik, så han kan invitere mange mennesker, sagde Minik Rosing. Og beskrev så de sammenkomster, hvor Kuupik ikke nødvendigvis kender alle tilstedeværende særligt indegående.

Og trak så linjen tilbage til det politiske.

- Han er optaget af at skabe lighed ved at dele ud af sit eget og ved at dele sin glæde.

Ni gode fingre
På samme måde beskrev han Kuupiks arbejde for selvstændighed som en indsats for at klare sig selv. Det var ikke frihedskamp, men et tilbud om en ligeværdig alliance, sagde Minik Rosing.

- Hans udgangspunkt er, at man skal være glad for de ni gode fingre snarere end at fokusere på den ene, man har mistet, sagde han og nåede dermed alligevel frem til en pointe i sin indledende fortælling.

- Samtale er den bedste vej
Efter at han havde fået overrakt medaljen af Dronningen, Kuupik samlede tråden om selvstændigheden op i sin takketale. Han forklarede, at han ser Selvstyreaftalen som vejen til et Grønland, der kan stå på egne ben. På den måde kan vejen mod selvstændighed blive en gevinst for begge parter, mener han. Og med adresse tl politikere både i Grønland og i Danmark tog han afstand fra ‘den konfrontatoriske kurs’, som nogle dyrker i debatten om identitet, sprog og selvstændighed.

- Man får ikke frihed ved at undertrykke andres frihed. Samtalen er den bedste vej, sammenfattede Kuupik V. Kleist sit politiske manifest.

Ravnen og Rypen
Forinden havde han fortalt om, hvordan opvæksten hos hans adoptivforældre i Qullissat havde præget ham. Hans adoptivmor, som samtidig er han faster, beskrev han som ‘viljfast’. Hans adoptivfar var kommunist og havde som sådan ‘et anstrengt forhold til danske myndighedspersoner’. Samtidig var han ‘en gavmild mand’. De havde et tæt forhold, den mørklødede far og den meget lyse unge Kuupik, og således fik tilsammen øgenavnet ‘Ravnen og Rypen’.

Kuupik nåede også, at runde den aktuelle diskussion om at optage ordet ‘grønlænderstiv’ i ordbogen.

- Det er ikke nogen ædruelig beslutning, sagde han.

- Jeg mener, at man bør bygge bro. Der er for mange dumsmarte bemærkninger på begge sider, sagde Rypen og kunne oplyse, at ordet ‘dumsmart’ i øvrigt var blev optaget i ordbogen i 1984.