Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Det bedste af begge nationaldragter
Katharina S. Qvist mødte op i en kombination af den kvindelige og mandelige nationaldragt sin dimission fra GUX i fredags. Min pointe er at dekonstruere kønsforståelse, siger hun. Valget har skabt både negative og positive reaktioner.
Mandag i sidste uge, fik Katharina S. Qvist sin længe ventede hue på, da hun bestod sin sidste eksamen i GUX i Nuuk.
Annonce
- Det er en stor lettelse. Endelig at kunne sove ordentligt og slappe af, siger den 20-årige dimittend.
Fredag var der dimission, og hun havde udvalgt sit festtøj lang tid i forvejen: den mandlige nationaldragts overdel, en hvid anorak, og den kvindelige nationaldragts underdel.
Da tøjvalget blev annonceret på Katharinas mors Facebookside, var der delte meninger om eksperimentet.
- Den værste storm blev taget ved at melde tøjvalget ud inden dimissionen. Så var folk forberedt på, at nogle ville se anderledes ud, siger Katharina, der dog er klar over, at de negative kommentarer stadig kan komme efter dimissionen.
- Man har en tendens til at være stolt over nationaldragten, og hvad den repræsenterer i Grønland, fortsætter hun og understreger, at hun ikke er ude på, at træde nogle over tæerne. Reaktionerne på de sociale medier udeblev ikke. En kommenterede udelukkende med flere fuckfingeremojier. Andre troede, det var en joke eller nedgjorde valget, men der også var flere positive tilkendegivelser. Og de giver styrke, siger Katharina.
- Jeg var dybt taknemmelig for, at der var nogle, der viste forståelse og kunne se, at nationaldragten måske har brug for at inkludere andre kønsidentiteter, og at kultur er dynamisk og sjældent forbliver det samme, siger hun.
Ønsket om, at ruske lidt op i nationaldragten, er dog ikke taget ud af det blå eller bare for at skabe debat. Der er tænkt over det sammen med familien, der bakkede hende op i valget.
- Den måde nationaldragterne er opdelt på, er gennem en binær kønsforståelse, og jeg vil sige, at det er en meget vestlig tankegang, at der kun er to køn, siger hun.
Overlevelse skabte flydende køn
Selv har hun gennem sin tredjeårs-opgave, der handlede om de tre køn, fundet ud af, at køn i det gamle Grønland har været mere flydende.
- Dengang var det dog for overlevelsens skyld. Hvis der var for få mænd eller kvinder i en boplads for eksempel, så ville et nyfødt barn blive opdraget til det køn, der var færrest, så der ikke var mangel på syersker eller fangere, forklarer hun.
- Når man kigger på det vestgrønlandske sprog, er der heller ikke nogle pronominer, medmindre man direkte siger »mand« eller »kvinde«, så er det »de«, siger hun.
Katharina S. Qvist håber, at hendes måde, at bruge nationaldragten på, vil gøre det nemmere for andre unge i fremtiden.
- Jeg håber, at det vil bane vejen frem for andre, der føler sig maskulin og feminin, som begge eller ingenting, siger hun.
I disse dage og tider er hun overbevist om, at køn i Grønland har brug for at komme tilbage til sine rødder.
- Min pointe er at dekonstruere den kønsforståelse, man har i Grønland. Selv ser hun sig som kvinde, der er til kvinder. For nu.
- Jeg er åben for, at det kan ændre sig i fremtiden, fordi vi som mennesker udvikler os konstant. Når jeg møder en person, tænker jeg med det samme, at det er en de/dem, i stedet for at tænke han/ hun. På den måde bliver jeg mere vant til at bruge de her pronominer for alle, siger Katharina.
Følelsesladet emne
Museumsinspektør på Grønlands Nationamuseum og Arkiv, Frederik Fuuja Larsen, fortæller, at han ikke har set eller læst om, at nationaldragten tidligere er blevet brugt som Katharina S. Qvist gjorde i sidste uge.
- Man har respekteret adskillelsen af kvinde- og mandsdragterne, men der jo ikke skrevne regler, påpeger han.
- Og i nyere tid ser vi mere og mere eksperimentering af dragter, tøj og andet beklædning hvor man blander gamle traditioner med nyere tiltag. Når det sker, kommer der altid en nuanceret eller unuanceret debat ud af det, siger han.
I ph.d.-projektet »Branding igennem moden - Den vestgrønlandske kvindedragt som symbol«, skrev adjunkt og afdelingsleder på Institut for Kultur, Sprog og Historie, Rosannguaq Rossen, at det kan have negative konsekvenser, at prøve at ændre på nationaldragten.
- Spørgsmålet om den grønlandske mode i form af den vestgrønlandske kvindedragt og perlekrave, der er med til at forhandle identitet, kun gælder for grønlandske forbrugere, der ved, hvad de traditionelle og kulturelle symboler betyder og dermed bruger dem til at afgrænse sig fra andre nationaliteter, er stadig et emne der blusser op i dag. Et følelsesladet emne, som ikke har et bestemt facit.
Køb avisen AG her: