kunstsalg
Charity-event for Arctic Winter Games
Tegninger med AWG's sælmaskot sættes nu til salg i Grønlandsbanken for at samle penge ind til en børneworkshop
I næste uge åbner Grønlandsbanken i Nuuk en lille udstilling om tilblivelsen af Kuluk. Kuluk er sælen der fungerer som maskot for Arctic Winter Games 2016.
På udstillingen finder man blandt andet skitser af animator Christian Fleischer Rex arbejde med at skabe Arctic Winter Games-maskotten.
Tegningerne er oprindeligt lavet digitalt, men er blevet optrykt og signeret til lejligheden.
En fernisering også for børn
- På denne udstilling sælger vi værkerne til fordel for Arctic Winter Games børneworkshops. Så kom og vær med, alle jer der sætter pris på tegnekunst og alle jer, der har råd til at give et bidrag til den gode sag, lyder opfordringen fra bankdirektør Martin Kviesgaard.
Christian Fleischer Rex og Arctic Winter Games maskot Kuluk vil selv være til stede under ferniseringen, og børn er velkomne.
Alt salg og donationer går ubeskåret til AWG's børneworkshops.
Læs også: Nu starter kurserne for AWG frivllige