Annonce
Bruger strubesangen som politisk statement
For den canadiske skuespiller Tiffany Ayalik er strubesangen et politisk værktøj, der beviser hendes ret til at være inuk.
En vokal vals, frembragt dybt i struben, som tryllebinder de lyttende. Sådan lyder strubesang, som er en ældgammel sangteknik praktiseret af inuitter i såvel Grønland som Canada i generationer.
I Grønland er strubesangen forsvandt strubesangen omkring kolonisationen, men i Canada har den overlevet, selv om den i en periode var forbudt. Tiffany Ayalik er en af de unge strubesangere, som optræder med og underviser i den ældgamle sangteknik.
Annonce
- Jeg strubesynger, fordi ind til for ganske nyligt var både strubesang og trommedans forbudt og i høj grad tabu at praktisere i Canada. Så som skuespiller og kunstner er det et politisk statement at udøve strubesang.
- Når jeg strubesynger, føler jeg mig som et bevis på, at regeringens politik om at forbyde inuitisk kultur og traditioner er slået fejl. Jeg er stolt af min inuitiske arv og af at lære og repræsentere et sprog, som blev taget fra os af regeringen og den katolske kirke, fortæller en tydeligt rørt Tiffany i det nye nummer af Arnanut, som du kan købe her.