Borgermøde i Tasiilaq

Medlem af Naalakkersuisut for familier, kirke, kultur og ligestilling, Mimi Karlsen, IA, er i disse dage på visit i Tasiilaq

Tirsdag aften slår forsamlingshuset i Tasiilaq dørene op. Her kan du møde medlem af Naalakkersuisut Mimi Karlsen. Foto: Irene Jeppson
Offentliggjort

Mimi Karlsen har allerede været i Tasiilaq i nogle dage nu, hvor hun i de første dage af besøget har holdt møde med Menighedsrådet efter søndagens gudstjeneste og besøgt Prinsesse Margrethes Børnehjem og museet.

- Det er betryggende at få at vide at børnene, som var blevet anbragt på døgninstitutionen prinsesse Margrethe Børnehjemmet, er under trygge forhold. Ligeledes er det betryggende at se, at der er gode forhold for menigheden i byen. Jeg besøgte også museet og så, at den særegne østgrønlandske kulturarv er velbevaret, siger medlem af Naalakkersuisut for familier, kirke, kultur og ligestilling Mimi Karlsen, som afholdte et borgermøde mandag aften i byens forsamlingshus.

I løbet af de næste dage skal Mimi Karlsen besøge værestedet ’Amarngivat’, skolen og alderdomshjemmet.

Powered by Labrador CMS