menneskerettigheder

Borgere afskæres fra mulighed for at klage

Uklare strukturer i selvstyret forhindrer klagemuligheder, skriver Institut for Menneskerettigheder i sin nye rapport om Grønland

Mennesker, kolonihavnen, nationaldag, 2015
Offentliggjort

Strukturen i en række departementer er så uklar, at den reelt forhindrer borgerne i at klage over en afgørelse. Det skriver Institut for Menneskerettigheder i sin rapport, der er udkommet i dag. Rapporten udkommer hvert andet år og udgives i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

LÆS: Ny rapport om menneskerettigheder på vej

Rodet forvaltningsstruktur
Et af de steder, hvor instituttet ser plads til forbedring, er borgernes mulighed for at klage over afgørelser fra selvstyret eller kommunerne.

I selvstyret er et af problemerne, at de instanser, der træffer afgørelse og selve departementet i flere tilfælde er blandet godt og grundigt sammen. Når en styrelse eller et direktorat ikke er en selvstændig myndighed, så har borgeren ikke mulighed for at klage til direktoratet, hvis den pågældende er uenig i en afgørelse.

LÆS: Lussing til Grønland

Naalakkersuisut på usikker grund
Og problemet er faktisk endnu større, for i flere tilfælde er naalakkersuisut ikke engang selv klar over, hvorvidt en styrelse udgør en selvstændig myndighed.

Dette har ført til flere påtaler fra ombudsmanden, som blandt andet har fastslået, at Skattestyrelsen er en selvstændig myndighed, og derfor kan der klages til finansdepartementet over afgørelser far Skattestyrelsen.

Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at der bliver ryddet op i dette rod, eller som juristerne mere diplomatisk udtrykker det:

- Vi anbefaler – med henblik på at styrke vidensgrundlaget og fremme den enkeltes menneskerettigheder – at Naalakkersuisut fremskynder sine overvejelser vedrørende myndighedsstrukturen og behovet for eventuelle strukturændringer i forvaltningen, står der i rapporten.

LÆS: Lancerer ny guide om menneskerettigheder

Tvangsfjernelser
I kommunerne er det især de sociale sager, som der er alvorlige problemer med. Instituttet citerer således Retshjælpen IKIU for, at tvangsfjernelsesager i flere tilfælde håndteres så lempfældigt, at forældrene hverken får oplyst, hvorfor barnet fjernes eller hvad de skal gøre for at få tvangsfjernelsen ophævet.

Sagsakter mangler
Når der så bliver klaget over socialsager til det Sociale Ankenævn, trækker sagerne i langdrag, og det sker hovedsagligt fordi kommunerne ikke sender sagsakterne til ankenævnet.

- Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder – at Naalakkersuisut og kommunerne sikrer og styrker kendskabet blandt selvstyrets og kommunernes personale om reglerne for sagsbehandling i den offentlige forvaltning, skriver Institut for Menneskerettigheder i sin rapport.

LÆS: Advokater sætter retsvæsenet under lup

Otte områder kritiseres
Retsskikkerheden overfor det offentlige er langt fra det eneste punkt, hvor Grønland kunne styrke menneskerettighederne. Rapporten anbefaler forbedringer på i alt otte områder, heriblandt retfærdig rettergang, retten til uddannelse, forvaltningen af ressourcer samt børn og unges rettigheder.

Du kan læse hele rapporten ved at følge dette link

Rapporten bliver fremlagt i Katuaq i Nuuk i aften klokken 19.00.

Powered by Labrador CMS