Bør vikingetiden skifte navn til stålalderen?

Hvis du rejste tilbage til slutningen af 800-tallet og spurgte en bonde, hvad han ville kalde sin tidsalder, ville han helt sikkert ikke sige ‘vikingetiden’.

Mere sandsynligt er det, at han ville svare ‘stålalderen’, for på det tidspunkt var stålet et nyopdaget, revolutionerende materiale, som formentlig har haft stor betydning for arbejds- og hverdagsliv i datidens Danmark. Det skriver Videnskab.dk.

Det fortæller lektor i arkæologi, Henriette Lyngstrøm fra Københavns Universitet, og hun mener, at vikingetiden derfor med fordel kunne omdøbes til ‘stålalderen’.

Hovedårsagen er dog ifølge Henriette Lyngstrøm, at navnet ‘vikingetid’ gør mere skade end gavn for arkæologerne.

- Selvom jeg nok vover det ene øje ved at sige det her, er vi arkæologer kørt fast i vikingesporet. Det ville give bedre mening, at det hed stålalderen, fordi det ville hjælpe os til at arbejde mere fordomsfrit med perioden, uden hele tiden at se vikingebilleder for vores indre øje, siger hun til Videnskab.dk.

'Kunne lige så godt hedde Søren'
Forslaget får dog ikke ligefrem stående ovationer fra ph.d. i arkæologi og forskningschef for Museum Sydøstdanmark, Jens Ulriksen.

- Rent ud sagt er jeg ligeglad - for min skyld kunne vikingetiden lige så godt hedde Søren, siger han.

Læs også på Videnskab.dk: Se værktøjskasse fra vikingetiden blive åbnet

- Jeg er mere interesseret i, hvad det er for en periode, og hvornår den starter og slutter, end hvad den hedder. Desuden er vikingetiden som begreb jo et rigtig godt brand. Det er der ingen grund til at ændre, siger Jens Ulriksen.

'Navne på tidsaldre er blot analytiske kasser'
Stålalderen har heller ikke meget hjælp at hente hos kollegaen Andres Dobat, der er lektor i arkæologi på Aarhus Universitet.

- Det giver ikke mening. Det ville bare være endnu en analytisk kasse til at kontrollere vores opfattelse af historien, siger han.

Alligevel mener Andres Dobat, at der er problemer forbundet med begrebet ‘vikingetiden’. Han mener, at perioden nyder så stor en stjernestatus i samfundet, at vi går glip af en masse spændende viden om andre tider.

Læs også på Videnskab.dk: Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Kærligheden til vikingetiden er manisk
Netop derfor er der ifølge Andres Dobat ikke brug for et nyt navn til perioden, men snarere for et mere realistisk, afbalanceret forhold til den.

- Interessen for vikingetiden er jo fuldstændig manisk. Også hvis du kigger på fordelingen af forskningsmidler, her er vikingetiden helt vanvittigt overrepræsenteret, fordi alle er så vilde med det, siger han.

Derfor mener han, at forslaget er vigtigt, fordi det netop bringer diskussionen om tidsperiodens særstatus op.

Læs også på Videnskab.dk: Se grafik over vikingernes rejser

Det er godt med en mere kritisk stillingtagen til heroisering af vikingetiden. Husk på, at vikingekongerne boede i huse, hvor væggene bestod halvt af kolort, samtidig med at folk i Italien boede i marmorslotte, påpeger han over for Videnskab.dk.

Henriette Lyngstrøm er faktisk selv enig med sine kolleger i, at navneændringen ikke er ret realistisk.

Alligevel har hun stadig et spinkelt håb om en stålalder:

- Jeg siger det her til alle mine studerende, så måske ender stålalderen med at slå igennem om 20-30 år, griner hun.'