Biskop: Julen samler os alle

December er en travl måned for præstegældet og bispeembedet. Men særligt en specifik dag, vil biskop Paneeraq Siegstad Munk bruge på sin familie – nemlig den 26. december. Læs hvorfor og hvad hun ønsker sig til jul.

Biskop Paneeraq Siegstad Munk har et særligt juleønske i år. Juleønsket hænger uløseligt sammen med bispeembedets mål i det nye år.
Offentliggjort

Hun husker det så tydeligt, som var det i går.

En mørk og kold morgen, hvor solen ikke engang gør tegn til at titte frem, og kun adventsstjerner i vinduer og månen giver lys udenfor i det mørke. Det er i Attu, en bygd ved Kangaatsiaq, hvor Grønlands biskop Paneeraq Siegstad Munk holdt sine første jul som barn.

- Når vi tænder lysene den 1. søndag i advent, så tænder vi også for håbet og vi sender de varmeste tanker til vores familie. Vi genfortæller den ældste historie om Jesu Kristi fødsel, historien, der alle samler os i julen, fortæller biskop Paneeraq Siegstad Munk.

Hun fortæller, at julen og de fire søndage i advent er vigtige i kirken, da højtiderne samler menigheden.

Jul er den travleste dag

Fra den 24. og frem til den 26. december samt nytårsdag og nytår er der flere gudstjenester, der skal afvikles.

Biskop Paneeraq Siegstad Munk betegner juledagene som den mest travle periode for præstegældet og bispeembedet. Fortællingen om evangeliet skal forkyndes til menigheden, mens forskellige arrangementer for borgerne også skal forberedes. Faktisk er årets forberedelser startet allerede i oktober, oplyser biskoppen.

Men den 26. december er altid vigtig for Grønlands biskop, hvor hun tager tid til at spise god julemiddag med sin familie.

- Den 26. december er vores bryllupsdag, så som alle andre familier i Grønland, spiser vi julemiddag den dag. Alle juledagene er personligt vigtige for mig, og hvert år har jeg min barndomsbygd Attu i sinde, når vi står op til jul, fortæller biskoppen.

Hårdt år for bispeembedet

Her i slutningen af år 2022 har biskoppen en eftertanke i forhold til arbejdet for præster og menigheden. Hun indrømmer, at arbejdet som biskop til tider har været hård, især arbejdet internt i præstegældene.

Hun erkender, at bispeembedet har arbejdet hårdt for at stoppe sladder internt i præstegældet, og at det til tider har været ekstra hårdt at skulle slå ned på det.

- Jeg tror på, når arbejdsvilkår for præsterne er bedre, så vil arbejdsvilkårene for andre medarbejdere i menigheden også forbedres.

Flere jubilære i det nye år

I det nye år har bispeembedet sat sig for at fejre embedets 30-års jubilæum på en meget særlig måde. Embedet har besluttet at samle nye salmer, der skal udgives i 2023 for at markere, at Grønland i 2023 har haft eget bispeembede i 30 år, oplyser Paneeraq Siegstad Munk.

- Jeg håber at borgere vil være villige til at give os nye salmer, som endnu ikke er trykt i salmebogen, så vi kan udgive en ny grønlandsk salmebog. Vi starter arbejdet med at indsamle nye salmer næste år, fortæller hun.

Også 60-året for menighedsrådet skal fejres i 2023. Præstegældet og bispeembedet er i den anledning gået i tænkeboks for at overveje, hvordan menighedsrådets arbejde kan gøres mere tidssvarende, så arbejdet indenfor menighedsrådet kan blive attraktivt igen.

- Biskoppens juleønske er, at omstruktere menighedsrådet så dets arbejde bliver mere tidssvarende før valg til næste menighedsråd i 2025, slutter biskop Paneeraq Siegstad Munk og ønsker menigheden en god jul og godt nytår.

Powered by Labrador CMS