'Anori' får dansk premiere

Succesfilmen af Pipaluk Kreutzmann Jørgensen kan ses i København

Offentliggjort

Nu kommer succesfilmen 'Anori' også til København.

'Anori' ramte publikum i hjertekulen, da filmen fik premiere i Nuuk og siden rejste landet rundt. Efterfølgende har den scoret flere internationale priser.

Nu får også publikum i og omkring København mulighed for at se filmen, der er instrueret af Pipaluk Kreutzmann Jørgensen. 'Anori' får premiere i Danmark 3. februar i Grand Teater og her vil instruktør og skuespillere også være tilsted.

Filmen fortæller historien om Anori (Nukâka Coster Waldau), der rejser til New York, hvor hendes kæreste kommandosoldaten Inuk (Angunnguaq Larsen) ligger i koma efter en ulykke. Inuks ven Malik (Ujarneq Fleischer) spiller ligeledes en afgørende rolle i fortællingen.

Powered by Labrador CMS