Toqqortat
Anmeldelse af Toqqortat: Bolden er hos os
Lad os lede slagets gang. Historien. Jeg vælger at min version skal indeholde kærlighed, inddragelse, respekt og forandringsvillighed, skriver Aviaq Brandt om det store show, som har gjort dybt indtryk på hende
Aviaq Brandt skriver en anmeldelse af det store show i Nuuk Toqqortat og kalder det en anmeldelse af lyst og nød.
Aviaq Brandt skriver:
'Lyst fordi at det simpelthen var et show i verdensklasse, som alle bør vide eksisterer.
Nød, fordi det sætter vores historie og kultur på dagsordnen, som i den grad er et folkeligt emne, der optager os meget disse dage.
Kimmernaq Kjeldsen var i sit rette element omgivet af dragende dygtige medspillere!
Kærligheden til kulturen er overvældende. Den viser os, hvor vi kommer fra, med et bud på, hvor vi er på vej hen. Den kærlighed skal vi have med os. At vi skal respektere og acceptere fortiden med alt, hvad der følger med, og gribe nutiden og fremtiden med oprejst pande og troen på, at vi sagtens kan.
Om du så showet med øjne fra dig selv, som et folk, eller verdensborger, så er budskabet det samme. Lev med respekt for fortiden, nutiden og fremtiden. Alt har sin berigtigelse. Vi skal blot blive enige om nuancerne. Om vi skal have kinesere på besøg, et hotel i den gamle bydel, uranudvinding eller en landstingssal på Aqqaluks plads…
Anskuer vi os selv som ofre, tilskuere, medspiller eller diktatorer? Vi skal vælge.
Der blev budt velkommen til den fremmede, der håneligt mente, at alt kan købes for penge (?).
Paradoksalt nok tilbød han at lønne os, og så kunne vi jo gladelig bruge pengene på Daddy's. Blandt tilskuerne blev der et øjeblik helt stille. En stiltiende accept?
At se det hele udefra blev det så tydeligt, at vi er blevet tilskuere i eget land. Om det er den fremmede, der kommer, eller om det er vor egen stormagt, der har fået storhedsvanvid, og vi bare lader stå til.
Hele showet blev afsluttet med af samtlige mennesker, der var tilstede, kiggede op. Vi kiggede det samme sted hen alle sammen. Op mod stjernerne. Et overflod af det smukkeste fyrværkeri i mands minde, som fik os ind i en indre rejse. En rejse for mit vedkommende, der gjorde det meget nærværende, at det nu er os, der har teten.
Bolden er hos os. Lad os lede slagets gang. Historien. Jeg vælger, at min version skal indeholde kærlighed, inddragelse, respekt og forandringsvillighed.
Dette stykke var så professionelt og med på beatet. Ingen er alene. De 2000 (det føltes som hele Grønland var der) nuummiutter, der var med denne aften, har fået en gave for livet. Et stykker der skriver sig ind i historiebøgerne – Pilluartsi!', skrive rskriver Aviaq Brandt.
Se også billeder og læs tekst i: Enestående show med politiske undertoner