Amtørskuespillere fra hele landet på de skrå brædder

Kiinnatt Festival blev en stor succes for deltagere og publikum

Fra Tasiilaq-gruppens forestilling ‘ iisimardi qivikkiarnera’
Offentliggjort

100 deltagere, fordelt på 8 amatørteatergrupper fra otte forskellige byer og bygder, spillede otte teaterforestillinger i Nuuk i denne weekend for i alt 915 publikummer. Det skete da Grønlands Nationalteater afholdt sin første amatørteaterfestival - Kiinnat Festival 2018 - fra den 25. til den 26. august.

Nuummiutterne modtog forestillingerne med begejstring, og mange fik set mere end én forestilling for programmet var tilrettelagt så man kunne nå at gå fra den ene til den anden.

- Vi kunne se, at publikum blev overrasket over det høje niveau i forestillingerne, siger produktionsleder Manasse Berthelsen, og fremhæver at det har være vigtigt at der skulle være plads til alle slags forestillinger på festivalen.

Alvor og komedie

Det var otte meget forskellige forestillinger, og de bød på både alvorlige historier om sociale problemer, traditionelle fortællinger og komedier.

Under den fem dage lange festival blev der tid til at deltagerne stiftede nye bekendtskaber, udvekslede erfaringer og idéer, og de så også hinandens forestillinger for at hente inspiration fra hinanden.

Grønlands Nationalteater vil gerne takke amatørteaterkonsulenten Gitte Ballesheim for at have arbejdet med amatørteatergrupperne under de årlige seminarer de sidste 3 år som nu resulterede i Kiinnat festival, samt skuespiller Connie Kristoffersen for at have koordineret den store festival.

- Deltagerne er vokset

– På Grønlands Nationalteater er vi stolte af at det blev en succes både for deltagerne og publikum, siger teaterchef Susanne Andreasen.

- Det er første gang at vi afholder en amatørteaterfestival og vi har lært rigtig meget af det – også hvad vi kan gøre bedre en anden gang, for vi vil selvfølgelig fortsætte arbejdet med amatørteatergrupperne i hele Grønland.

- Det er svært at sætte ord på alt det som er sket under festivalen, men vi kan se hvordan deltagerne vokser som mennesker igennem arbejdet med teater. Det sammenhold og samarbejde, de har i de enkelte grupper, er flot og stærkt at se, og der er simpelthen blevet skruet op for lyset i manges øjne.

- De kvaliteter der ligger i teaterarbejdet er noget de kan tage med sig i mange andre sammenhænge, og det er tydeligt at mange af grupperne bruge teaterarbejdet til at få sat ord på nogle af de udfordringer de møder i deres hverdag ude omkring i landet.

- Vi håber at politikerne har fulgt med her under festivalen, for det er meget nødvendigt med fortsat økonomisk opbakning i form af en kontinuerlige og stabil støtte for at vi kan fortsætte det store arbejde vi gør med at løfte større arrangementer med amatørteatergrupperne og meget andet.

Powered by Labrador CMS