Allorfik-behandlere: Svært at få borgere i vigtig efterbehandling

Allorfik behandler blandt andet borgere med misbrug af hash, alkohol og pengespil. Selvom borgeren kommer igennem et behandlingsforløb, kan der være stor risiko for, at vedkommende genoptager misbruget, og derfor er efterbehandling særdeles relevant.

Men der er ikke de store erfaringer med, hvilken effekt efterbehandlingsforløb har på borgeres liv.

Når behandlerne og gruppelederne bliver spurgt om, hvordan efterbehandlingsforløbet fungerer, svarer størstedelen af de adspurgte nemlig, at det er svært at få borgerne til at deltage i efterbehandlingsforløbet.

- Jeg har ikke så meget erfaring med efterbehandlinger. Det er svært at få dem til at komme til efterbehandlinger. Det er bare en mulighed at komme, som borgeren selv skal tage stilling til. Vi kan måske gøre det endnu mere attraktivt ved at gøre det synligt. Det ser ud til, at borgerne ikke har den store interesse for det, lyder et af svarene.

Udfordrende samarbejde

Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt behandlernes perspektiver på de behandlingsformer, som Allorfik tilbyder. Rapporten viser, at behandlerne er tilfredse med de tilbud, de kan arbejde med, når de behandler borgere for misbrug af eksempelvis alkohol, hash, ludomani og mere. Men der er et punkter, som savnes blandt behandlerne.

Det er ikke kun den manglende interesse for efterbehandling, der udfordrer behandlerne i Allorfik. Også det såkaldte tværsektorielle samarbejde omkring efterforløbsplaner med kommunen findes udfordrende, lyder det i rapporten:

- Det fungerer ikke. Jeg får ikke nogen efterforløbsplan af kommunen, medmindre jeg virkelig virkelig, virkelig trykker dem på maven og spørger efter den mange gange.

- Det er nogle gange kun, hvis borgeren skal til Katsorsaavik og skal bruge en efterforløbsplan, før vi kan sende dem af sted. Ellers så bliver efterforløbsplanerne simpelthen ikke lavet – det gør det ikke, lyder det fra en behandler.

Risiko for tilbagefald

Allorfik tilbyder et behandlingsforløb på 10 uger ambulant, så borgeren fortsat kan have sin normale tilværelse under behandlingen.

Forløbet kan dog opleves ensomt for borgeren, da de ofte kræver indtag af rusmidler for at være med den vante omgangskreds. Og lige der er der risiko for et tilbagefald.

- Omgivelserne kan være svære at slippe. Det kan være, at det er i slutningen af en måned, at det at holde sig fra rusmidler mislykkes, citeres en behandler i rapporten.

Ud over tilvænningen til en ny hverdag uden rusmidler kan flere borgere have det svært, når de skal afslutte deres behandling, fordi de for første gang har oplevet at blive lyttet til og forstået af en anden person, lyder det i rapporten.