Bøger

21-årig forfatter: - Dejligt at kunne kalde sig for en forfatter

Den unge forfatter Apollus Inûsugtoq tænker allerede på en ny bog, få måneder efter han udgav sit første eventyrbog

Apollus Inûsugtoq
'Uummataanit isaanut' Apollus Inûsugtup atuakkiaraa
Offentliggjort

21-årige Apollus Inûsugtoq fra bygden Ikerasaarsuk i Nordgrønland, har lige udgivet sit debutbog ’Uummataanit isaanut’, et eventyrbog til børn og unge.

- Jeg har aldrig drømt om at udgive en bog i en så ung alder, men det er rigtig skønt at kunne kalde sig for en forfatter, fortæller Apollus Inûsugtoq begejstret.

Læser engelske bøger
Men han er en flittig læser og kan godt lide eventyrbøger og spændings romaner, han elsker også at skrive i sin fritid.

- Jeg læser mest engelske bøger, fordi der er meget mere at vælge imellem, siger den unge forfatter, men fortæller også at han læser danske og grønlandske bøger.

Hans interesse for bøger startede tidligt med tegneseriebøger, han var optaget af dem selvom han ikke helt forstod hvad det handlede om. Apollus Inûsugtoq begyndte så at læse bøger i 11-12 års alderen.

Fortællende eventyrbog
- Jeg kan godt lide at læse fortællende romaner, hvor man kan skabe billeder ved at læse, siger den unge forfatter.

Derfor har han også selv skrevet en fortællende eventyrbog ’Uummataani isaanut’, som er identitetsøgende og passer til unge og børn.

Hovedpersonen i hans bog er Tobiarsi, en dreng på 11 år, som bliver hentet til ’Taartup nunaa’ (en mørk verden), da han faldt i søvn. Og han er fanget i den verden og kan ikke komme tilbage til den virkelige verden, før han har bekæmpet det onde sammen med Holgu.

Ringede til forlaget
Han fortæller, at han har skrevet bogen i løbet af flere måneder, hvor hans skriverier i fritiden lignede mere og mere der kunne sammensættes til en bog. Han spurgte sin mor om, hvordan han kunne udgive en bog.

- Min mor havde hørt om Maanuup Atuakkiorfia, så jeg fik fat i ejerens nummer og ringede til ham. Jeg sendte mit manuskript til Magnus Larsen, han kunne åbenbart lide den, og redigerede og rettede den, fortæller Apollus Inûsugtok, der har fået god støtte fra sin familie.

Læs også: Lille forlag har succes med unge forfattere

Apollus Inûsugtoqs bog, der kan købes hos den lille forlag, Maanuup Atuakkiorfia, har nu solgt for mere end 200 eksemplarer to måneder efter udgivelsen.

Vil gerne se flere grønlandske bøger
Den unge forfatter ønsker at se flere bøger fra unge forfattere og opfordrer til at kaste sig ud i det, hvis man har tænkt sig at skrive en bog.

- Det vil være dejligt at se flere nye bøger og fortællinger fra grønlandske forfattere, siger Apollus Inûsugtoq.

Debut-forfatteren tænker allerede på at skrive endnu en bog, som er mere udfordrende for ham. En bog om kærlighed, hvor hovedpersonen skal være en kvinde.

Vil udfordre sig selv
- Jeg har tænk på at udfordre mig selv, og prøve at skrive fra en kvindes perspektiv i bogen, siger den unge mand.

Apollus Inûsugtoq har gået i Qaqqannguup Atuarfia, folkeskolen i Ikerasaarsuk fra 1. klasse til 9. klasse, og gik i 10. klasse i Gammeqarfik i Aasiaat, ligesom mange andre skoleelever fra bygder ved Aasiaat. Efter afgangseksamen fra folkeskolen tog han på et års efterskole ophold i Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole i Danmark.

Den 21-årige forfatter fra Ikerasaarsuk bor i dag i Qasigiannguit og arbejder i en lille butik. Han blev ellers optaget på IT-supporteruddannelsen i år, men det lykkedes ham ikke at finde en praktikplads og kunne derfor ikke starte på uddannelsen. Apollus Inûsugtoq drømmer nu om at blive elektriker i fremtiden.

Powered by Labrador CMS