WWF kritiserer kvoter på hellefisk

Det er i forvaltningsområderne Upernavik, Uummannaq og Diskobugten, at kvoterne bekymrer biolog Kaare Winther Hansen.

Positiv udvikling

- Grønlands fiskeri er på flere områder inde i en rigtig positiv udvikling. Tre arter har nu opnået MSC-certificering, og den bæredygtige forvaltning har for rejerne medført, at den videnskabelige kvoteanbefaling er steget fra 60.000 tons i 2015 til 105.000 tons i 2018. Men når det gælder indenskærs hellefisk og torsk fortsætter Naalakkersuisut desværre i en kedelig og ubæredygtig retning og har valgt at ignorere de bekymrede opråb fra blandt andre Grønlands Naturinstitut, KNAPK, repræsentanter for fiskeindustrien og WWF. Det er virkelig ærgerligt, siger Kaare Winther Hansen i en pressemeddelelse.

For Diskobugten anbefaler biologerne, at der maksimalt fiskes 6.400 tons hellefisk, men kvoten er endnu en gang fastsat til 9.200 tons. Det sker samtidig med, at fangsten af indenskærs hellefisk i netop Diskobugten er styrtdykket.

Læs også: Naalakkersuisut vedtager hellefiskekvoten

Indtil november i år er der fanget cirka 4.000 tons færre hellefisk sammenlignet med sidste år. Det har givet cirka 78 millioner kroner færre alene i afregning til fiskerne i Disko, og den økonomiske nedgang har sat spor i lokalsamfundet, oplyser WWF-biologen.

Voldsomt fiskeripres

- Nu vil hellefiskebestanden i Disko få endnu et år med kvoter, der giver mulighed for et alt for voldsomt fiskeripres. Det er på tide, at vores politikere arbejder målrettet mod et bæredygtigt fiskeri for alle fiskebestande. Det er til gavn for fiskernes langsigtede indtjening at passe godt på ressourcen, så der også er et givtigt fiskerierhverv til kommende generationer. Hvis biologerne tager fejl, og der pludselig viser sig at være langt flere hellefisk i Disko end vurderet, kan kvoterne hæves igen, og fiskene vil da både være flere og større, fastslår Kaare Winther Hansen.