Win-win-aftale mellem Grønland og EU

En ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland er blevet underskrevet i Bruxelles. Det glæder parterne

Foto: Leiff Josefsen
Data: Grønlands Selvstyre
Data: Grønlands Selvstyre
Data: Grønlands Selvstyre Data: Grønlands Selvstyre Foto: Leiff Josefsen Data: Grønlands Selvstyre Data: Grønlands Selvstyre Foto: Leiff Josefsen Data: Grønlands Selvstyre
Offentliggjort

Selvstyrets repræsentationschef i Bruxelles, Lida S. Lennert, har på vegne af Naalakkersuisut underskrevet en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen.

Det skete ved en ceremoni i EU-Rådet sammen med den danske EU-ambassadør Jonas Bering Liisberg, som underskrev på vegne af Danmark, og det cypriotiske formandskab ved George Zodiates, som underskrev protokollen på vegne af EU-Rådet.

Lida S. Lennert nævnte i sin tale, at underskrivelsen dermed er kulminationen på et langvarigt forløb, som alle parter kan være tilfredse med.

Win-win-aftale
- Der er tale om en win-win-aftale, og endvidere er det et stærkt signal at sende, at parterne har bestræbt sig på at fastsætte kvoteniveauet i overensstemmelse med de biologiske anbefalinger, sagde Lida S. Lennert.

Endvidere fremhævede hun, at Grønlands og EU's fiskeriaftale er af stor betydning for udviklingen af den grønlandske fiskerisektor. Og det vil den fortsat være fremover.

Sommerens mange besøg af EU-kommissærer blev ligeledes fremhævet som meget positive, og det viser også, at EU værdsætter og prioritere de grønlandske interesser, fremhæver Lida S. Lennert.

Vigtige besøg fra EU
Medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen, IA, var i juni vært ved et besøg af EU-fiskerikommissær Maria Damanaki, hvor fiskeriet blev drøftet "i en positiv atmosfære” både på det politiske niveau og sammen med repræsentanter fra erhvervet.

Ligeledes har vicepræsident i EU-Kommissionen Antonio Tajani været i Nuuk og underskrive et ”letter of intent” sammen med formanden for Naalakkersuisut.

- Disse besøg understreger, hvor vigtigt det er for Grønland at vores interesser bliver varetaget, og at udviklingen er gået fra en ren fiskeriaftale til en partnerskabsaftale på uddannelsesområdet til et fremtidigt samarbejde på råstofområdet, siger Lida S. Lennert.

Forhandlingsresultatet for protokollen er i løbet af 2012 blevet godkendt af henholdsvis Naalakkersuisut, Europa-Parlamentet og EU-Rådet. Protokollen træder i kraft den 1. januar 2013 og løber frem til 31. december 2015.

Se, hvad den nye protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland helt konkret indebærer ved at vælge billede nummer 1 og 2 under det store billede øverst i artiklen.

Powered by Labrador CMS