Visit Greenland: Parisaftale vigtig for Grønland
At Grønland har tilsluttet sig Parisaftalen er et vigtigt symbol for landet, der dermed promoverer bæredygtighed og grøn omstilling til resten af verden, mener Visit Greenland.
Naalakkersuisut har tilsluttet at Grønland skal tilslutte sig Parisaftalen uden forbehold. Og det glæder Visit Greenland, da den offentliggjorte grønlandske tilslutning er af enorm symbolværdi.
Med Parisaftalen vil Grønland aktivt deltage i arbejdet for at bremse klimakrisen og fremme en bæredygtig, grøn omstilling i Grønland.
Og sådan en omstilling er ikke ny i Grønland, især ikke i turistbranchen, påpeger Visit Greenland i en pressemeddelelse.
- Det har en betydning, at Grønland har tilsluttet sig til Parisaftalen. Grønlands Selvstyre signalerer overfor turistbranchen, at den støtter de tiltag om bæredygtig turisme, der allerede er på vej på branchens eget initiativ, siger direktør i Visit Greenland, Hjörtur Smarason og fortsætter:
- Det er netop med en bæredygtig tilgang, at vi ønsker at få turistbranchen til at vokse i Grønland.
Klimakrise på tætteste hold
Grønland oplever klimaforandringerne på tætteste hold, hvor temperaturstigningen er tre gange højere end verdens-gennemsnittet. Igennem årene har der været rekordhøje afsmeltning af indlandsisen.
- Det grønlandske folks innovative færdigheder, når det kommer til at tilpasse sig ændringer i levevis, kan tjene til inspiration på globalt plan. Turismeudvikling er en af måderne, grønlænderne tilpasser sig til de ændrede jagtmønstre, der er forårsaget af de stigende temperaturer og manglen på havis, og bæredygtighed er et nøgleord i den udvikling, siger Hjörtur Smarason.
Mulighed for læring
Visit Greenland skriver, at befolkningen i Grønland har været gode til at tilpasse sig klimaforandringerne og dets konsekvenser. Med Parisaftalen er der også en mulighed for Grønland i at udbrede viden til både lokalbefolkningen og resten af verden om konsekvenserne, som også Ilulissat Isfjordscenter beskæftiger sig med.
- Det grønlandske folk har altid haft en dyb forbindelse til isen. De har levet side om side med klimaforandringernes barske realiteter i lang tid. Derfor er det passende, at Ilulissat Isfjordscenter ikke kun hylder isen, men også hvordan grønlænderne har overlevet og tilpasset sig til en verden i forandring. Det er en chance for verden til at lære om klimaforandringerne på første hånd, forklarer Elisabeth Momme, leder af Ilulissat Isfjordscenter.