Virksomheder er stærkt ultilfredse med Grønlandsbanken

En række mindre virksomheder har på baggrund af et møde indsamlet 16 underskrifter, som går i rette med Grønlandsbanken. Vicedirektøren mener, at det drejer sig om dårlig kommunikation.

Kunder beskylder for at være arrogante. Grønlandsbanken
Offentliggjort

Grønlandsbanken forhindrer erhvervslivets udvikling i Sisimiut.

Sådan lyder det fra en række mindre virksomheder, der for nylig slog sig sammen for at diskutere Grønlandsbankens service. Virksomhederne, som har indsamlet 16 underskrifter på flere kritikpunkter rettet mod Grønlandsbanken, ønsker at være anonyme.

Mødet, som fandt sted i Sisimiut Sømandshjem, tog afsæt i virksomhedernes interne snak, efter det stod klart, at der var et sammenfald i deres udfordringer med bankens erhvervsafdeling.

For mild og accepterende

På mødet kom det blandt andet frem, at virksomhederne har en fælles oplevelse af, at de ingen støtte får.

De mener ligeledes, at Grønlandsbanken ikke er villige til at give den fornødne kassekredit, som for eksempel kan være med til at opretholde virksomheder i en udviklingsperiode. Men det afviser John Jakobsen, vicedirektør i Grønlandsbanken.

- Jeg mener ikke, at det er korrekt, fordi mange af de her ting foregår fuldstændig efter vores retningslinjer. Men jeg skal ikke kunne sige, at der har været en facon, hvor kunden har følt, at den tidligere erhvervschef, var nemmere at tale med. Det ved jeg simpelthen ikke, siger han.

Vil det sige, at erhvervschefen godt kan være mere streng - og at det kan mærkes?

- Det kan måske opfattes sådan, uden at det nødvendigvis er den fulde sandhed. Men det meste bliver vendt et andet sted i huset, inden man siger, at det ikke går det her.

Flere virksomheder har desuden oplevet, at deres kassekredit enten er blevet mindsket eller lukket uden varsel. Virksomhederne har desuden en oplevelse af, at banken møder dem med arrogance og i nogle tilfælde hentydninger, der minder om trusler.

Når virksomhederne nævner den tidligere erhvervschef og dennes rådgivning, som er savnet i erhvervslivet, bliver der - ifølge virksomhederne - svaret fra den nuværende erhvervschef, at den forhenværende chef var for mild og accepterende.

Underskriverne mener, at det ikke kan være grundlag for, at ansøgninger om finansieringer gang på gang bliver afslået uden videre rådgivning.

Virksomhederne oplyser, at de er blevet rådgivet til at sælge deres hus, biler eller andre aktiver, hvis de vil have virksomheden til at udvikle sig. Det er de utilfredse med.

Mangelfuld kommunikation

Vicedirektøren afviser kritikken om, at Grønlandsbanken forhindrer erhvervslivets udvikling i Sisimiut.

Han mener, at banken deltager med det, den skal og kan. Vicedirektøren tolker det sådan, at der kan være sket fejl i kommunikationen.

- Det kan godt være, at der er sket misforståelser. Vi har en rådgiver med en ikke grønlandsk baggrund. Jeg skal ikke kunne sige, om det kan være problemet, men der opstår indimellem nogle sproglige ting, som kan skabe misforståelser. Men det skal ikke være en undskyldning, siger han.

Flere kunder har oplevet, at kassekreditten er blevet mindsket eller lukket uden kundernes viden. Er det normal procedure i Grønlandsbanken?

- Ikke uden at man har haft en drøftelse med kunden.

Det mener du ikke, kan være tilfældet?

- Nej, det mener jeg faktisk ikke. Ikke uden, at der har været en dialog om det.

John Jakobsen forklarer, at man på baggrund af kritikken har i sinde gå i dialog med virksomhederne for at høre mere om de enkelte kunders oplevelser. Det vil man gøre for at blive klogere på, hvad banken kan lave om eller forklare bedre.

Kritikken gør indtryk

Til spørgsmålet om, hvorvidt det er normal procedure, at Grønlandsbanken rådgiver deres kunder til for eksempel at sælge deres hus i stedet for at tilbyde den fornødne kassekredit, svarer vicedirektøren, at det er helt individuelt.

- Man kan godt have nogle projekter, hvor det kræver, at man har mere egenfinansiering. Og så kunne det være en mulighed at sælge nogle aktiver.

I forhold til kundernes oplevelse af, at de er blevet mødt med arrogance og i nogle tilfælde hentydninger, der minder om trusler, svarer John Jakobsen, at hvorvidt noget kan blive opfattet som arrogance, er en subjektiv vurdering. Men han afviser på det kraftigste, at banken skulle have truet kunderne.

- Vi truer ikke nogen. Det ligger slet ikke i vores DNA.

Virksomhederne oplyser at flere overvejer at skifte bank. Er det noget, der gør indtryk på?

- Selvfølgelig. Det gør altid indtryk, når folk er utilfredse med vores bank. Det er derfor, at vi nu vil tage fat i de enkelte og høre mere om deres oplevelser, så vi enten kan lave om på det, hvis noget har været forkert eller forklare vores bevæggrund for vores beslutniger.

Powered by Labrador CMS