Virksomhed taber penge på langsomt internet
Direktør Stefan Hammer fra den lille Sisimiut-virksomhed Kataaq El er frustreret på langsomt internet
10-15 minutter. Så lang tid kan det nemt tage Stefan Hammer, der direktør og ejer af Kataaq El i Sisimiut, at hente en almindelig PDF-fil ned, skriver avisen Sermitsiaq.
Forleden sad lederen af den lille virksomhed i Sisimiut ved sin computer. Stefan Hammer lavede en simpel søgning på de tekniske detaljer, blandt andet vægten, på en almindelig lygtepæl fra en dansk produktionsvirksomhed.
Det tog omkring 10 minutter.
Kæmpe problem
- Internettet er håbløst langsomt. Det er fan’me ikke sjovt, siger en dybt frustreret forretningsmand om de aktuelle problemer med Tele-Posts internet.
Han betegner det langsomme internet som et kæmpe problem for en forretnings som hans. Stefan Hammer har en håndfuld medarbejdere og en række flatrate internet-abonnementer fra Tusass.
Stefan Hammer konstaterer, at problemerne med internettet går ud over effektiviteten og dermed omsætningen og indtjeningen i den lille virksomhed.
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her: