Vi skal udnytte vores muligheder

IA er glad for den fokus, som for tiden er på råstoffer. Læs, hvordan partiet vil hæve råstofdebatten og informationsniveauet

Inuit Ataqatigiits politiske ordfører, Aqqaluaq B. Egede. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Inuit Ataqatigiit er glad for, at også andre partier nu deltager helhjertet i den nødvendige debat om råstofferne. Og vi er i særdeleshed glade for den store interesse i befolkningen.

Sådan lyder ordene fra IA’s Aqqaluaq B. Egede og Naaja Nathanielsen.

- Inuit Ataqatigiit mener, at det er afgørende for udviklingen af vore politikker, at vi til enhver tid kan diskutere vores politik med en selvkritisk vinkel. Derfor er vi naturligvis også åbne for forslag til forbedringer.

- Da loven trådte i kraft, var det et enstemmigt Inatsisartut, der vedtog den. Siden da har Inuit Ataqatigiit i forskellige sammenhænge foreslået forbedringer af råstofloven. Det er både sket i Qoornoq-deklarationen under partiets seneste landsmøde og under debatter i Inatsisartut, rejst af os.

Konkrete forslag til forbedringer
- IA’s Inatsisartut-gruppe diskuterer ofte råstofområdet, og vi har helt konkrete forslag til forbedringer af vores råstofpolitik og lovgivning. Vi ønsker vores forslag sat til debat med de øvrige partier og med befolkningen.

- Inuit Ataqatigiit vil gentage sit ønske om større parlamentarisk indflydelse. Det var i denne ånd, at vi under efterårssamlingen satte emnet til debat, hvor det blev nedstemt af de øvrige partier. Vi foreslår, at man indfører en model, der ligger i forlængelse af det tidligere Fællesråd om mineralske råstoffer. Denne model skal sikre, at landets parlament igen inddrages i beslutningsprocesserne på råstofområdet, uden at man piller ved magtens tredeling, påpeger Aqqaluaq B. Egede og Naaja Nathanielsen.

Høringsprocesser skal også forbedres
- Med hensyn til høringsprocesserne mener vi også, at der er plads til forbedringer. Inddragelsen af befolkningen i beslutningsprocesserne er afgørende for en fortsat opbakning og tillid til vores råstofsektor. Derfor skal vi gå de gældende regler efter i sømmene for at sikre os mest mulig åbenhed. Vi lægger op til en ny model for høringer og borgerinddragelse.

- Blandt andet kan man overveje at indføre en bestemt tidsperiode, som der skal gå fra en høringsfrist, indtil naalakkersuisut giver deres tilladelse til eller afslag på en ansøgning. På denne måde kan man sikre, at der er god tid til at forholde sig til de forskellige høringssvar og til at debattere disse, siger Aqqaluaq B. Egede og Naaja Nathanielsen.

- Derudover mener vi også, at man må overveje, om det fremover skal være selskaberne selv, der afvikler borgermøder og lignende, eller om denne opgave skal lægges ud til en uvildig instans. Høringer og borgermøder skal foregå under demokratisk kontrol og i øjenhøjde.

- Det tredje forslag, vi fremkommer med, er, at få en egentlig klageadgang skrevet ind i loven, der både gælder for enkeltpersoner og organisationer med videre, forklarer Aqqaluaq B. Egede og Naaja Nathanielsen.

London Mining
- Vedrørende diskussionen om London Minings aktiviteter, forstår vi godt befolkningens bekymringer, og for Inuit Ataqatigiit er der ikke noget, der er vigtigere end at samfundet får bedst mulig økonomisk gavn af mineaktiviteter i fremtiden. Denne bekymring er et udtryk for, at selvstyret og politikerne skal være langt bedre til at informere befolkningen om kommende storskalaprojekter og deres betydning for samfundet.

- Vi skal gøre opmærksom på, at med de nuværende beskatningsregler i Grønland, vil vi få skatteindtægter fra London Minings jernmineprojekt på mellem 15 og 20 milliarder kroner, hvis projektet bliver til noget.

Hvis Grønland sætter sin troværdighed over styr ved at indføre en brandbeskatning, inden udnyttelsesaktiviteterne overhovedet er startet, så er det disse fremtidige skatteindtægter, vi meget let kan miste. Hvem vil låne mere end 11 milliarder ud til et projekt, når rammevilkårene pludselig bliver usikre?

Ingen ansøgning om udnyttelsestilladelse
- Blot skal vi minde om at vi faktum er, at selvstyret endnu ikke har modtaget en ansøgning om udnyttelsestilladelse, og når man først har modtaget denne, vil der være en tidshorisont op mod et år eller mere, indtil denne proces er færdig. Vi har derfor god tid til at fortsætte debatten om Isukasia, og vi håber, at debatten vil fortsætte med saglige inputs og i en konstruktiv ånd, siger Aqqaluaq B. Egede og Naaja Nathanielsen.

- Inuit Ataqatigiit holder fast i, at Inatsisartuts lovarbejde ikke skal hastes igennem med en ekstraordinær samling. Dette område er alt for vigtigt til at udsætte det for panikhandlinger. Vi vil i stedet løbende diskutere, hvor der er plads til forbedringer i vores råstofpolitik og indføre disse i takt med at emnerne er ordentligt belyst. Vi afstår fra hovsa-politik. Inuit Ataqatigiit vil også i den kommende tid komme med konkrete udspil på forbedringer og ser frem til at drøfte disse med befolkningen og med de øvrige politiske partier.

Powered by Labrador CMS