nye tal
Vi sælger mindre til udlandet
Eksporten af varer fra Grønland er faldet med 228 millioner kroner i forhold til sidste år
Friske tal fra Grønlands Statistik viser, at vi eksporterede varer for i alt 877 millioner kroner i første halvår i år.
Det er et fald på 228 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år, svarende til 20,6 procent.
Læs: Både fald i eksport og import
Færre rejer og hellefisk
Ifølge Grønlands Statistiks tal, kan faldet især henføres til fald i eksportmængden af rejer og hellefisk, hvor eksportmængden af disse varer er faldet med henholdsvis 31 procent og 27,8 procent i forhold til samme periode året før.
Læs: Biologerne vender rejeforventninger til det positive
Flere byggeomkostninger
De samlede omkostninger i byggeomkostningsindekset steg med 1,8 procent i perioden fra januar 2015 til juli 2015. Det er fragt- og arbejdslønsomkostningerne der har steget med henholdsvis 2,8 procent er og 2,9 procent.
Omkostningerne er omvendt ikke steget så meget som i perioden fra januar 2014 til juli 2014, stigningen var her på to procent.
Læs også: GE vil fortsat være forsigtig med rejerne
Se et billede af byggeomkostningsindekset nederst i artiklen